Forskningsområder
- Mødrehelbred i et livsperspektiv
- Hvordan prædikterer alvorlige graviditetskomplikationer andre graviditetsudfald og senere helbred?
- DOHAD (developmental Origin of Health and Disease)
- Betydning af tidlig vækst for kognitiv udvikling i barndommen
- Tidlige prædiktorer for fødevare-allergi
- Genetiske studier, baseret på data fra ’Bedre Sundhed i Generationer’
Forskningsprojekter
Betydning af en kvindes reproduktionshistorie for mentalt og seksuelt helbred senere i livet
Dette projekt er et samarbejde mellem professor Ellen Aagaard Nøhr, jordemødrene Sarah Hjorth og Stina Kruse Skov, senioranalytiker Helene Kirkegaard, samt professor emeritus Jørn Olsen AU. Der udføres en række studier af betydning af fødselsmåde på kvindernes seksuelle og mentale helbred senere i livet, baseret på Mødeopfølgning i BSiG. Desuden undersøges, hvordan selvrapporterede menstruations-smerter er associeret med en kvindes seksuelle helbred.
Paritet og fødselsmåde: Betydning for generelt helbred samt gynækologiske gener
Dette projekt er baseret på data fra den australske kohorte ’Australian Longitudinal Study of Women’s Health’ (ALSWH), som både indeholder kvinder, der har og ikke har født. Det er et samarbejde mellem professor Ellen Aagaard Nøhr og lektor Chunsen Wu samt adjungeret professor ved SDU Deborah Davis og professor Wendy Brown, begge fra Australien.
Årsagsspecifik dødfødsel og neonatal død: Hvordan prædikterer disse udfald andre graviditetsudfald?
Dette projekt er baseret på BSiG og udføres som et samarbejde mellem professor Ellen Aagaard Nøhr, senioranalytiker Helene Kirkegaard, forskere ved Aarhus Universitet samt seniorforsker Peter Tennant, University of Leeds.
Kvinder med inflammatorisk tarmsygdom: Fertilitet, seksuelt helbred og kognitiv funktion hos deres børn.
Dette projekt er baseret på BSiG og et samarbejde mellem professor Ellen Aagaard Nøhr, professor Bente Nørgaard, lektor Line Jølving, statistiker Jan Nielsen, alle fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling OUH, samt adjungeret professor Sonia Friedman, Harvard University.
Betydning af tidlig vækst for kognitiv udvikling i barndommen
Dette projekt er finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation og søger ved hjælp af antropometriske data fra børnene i BSiG samt brug af path-analyser at identificere de vækst-mål, der prædikterer det bedste neuro-kognitive udfald ved 5 og 7 år. Projektet udføres af senioranalytiker Helene Kirkegaard (tidl. postdoc GOFE) samt professor Ellen Aagaard Nøhr, lektor Chunsen Wu og lektor Sören Möller, alle SDU. Desuden indgår forskere fra Gates Foundation og professor emeritus Jørn Olsen, Aarhus Universitet.
GWA-studier og EWA-studier i BSiG
Case-kohorte studiet GOYA, nested i BSiG, indeholder genetiske data fra 2000 ekstremt overvægtige kvinder samt 2000 kontroller. Desuden er der på 1000 børn af disse kvinder både genetiske og epigenetiske data. Professor Ellen Aagaard er dataansvarlig for disse data, som bearbejdes, dels hos samarbejdspartnere ved Bristol University, ledet af professor George Davey Smith samt professor Caroline Relton, dels ved samarbejdspartnere ved Københavns Universitet, ledet af professor Torben Hansen og professor Thorkild IA Sørensen. I en række konsortier indgår disse data i meta-analyser, der undersøger genetiske og epigenetiske associationer med en lang række helbreds-udfald.
Betydning af maternel rygning i graviditeten for risiko for knoglebrud i barndommen
Dette projekt er et samarbejde mellem professor Ellen Aagaard Nøhr, jordemødrene Jannie Rasmussen og Sabine Rath, lektor Chunsen Wu samt jordemoder ph.d. Louise Weile. Baseret på kohorten ’Lev Sundt for To’, som rekrutterede ca. 12.000 gravide kvinder og deres børn i årene 1984-87, undersøges sammenhængen mellem moderens rygevaner under graviditeten og barnets risiko for knoglebrud gennem de næste ca. 30 år.
Prænatale prædiktorer for fødevare-allergi.
Dette studie er baseret på børnene i BSiG og udføres af lektor Chunsen Wu i samarbejde med professor Ellen Aagaard Nøhr samt lektor Sun Yuelian og professor emeritus Jørn Olsen, begge Aarhus Universitet. Studiet vil fokusere på betydningen af rygning, alkohol-indtag, vægtstigning, antibiotika-indtag samt komplikationer under graviditeten.
Ph.d.-projekter
Læs mere om igangværende Ph.d.-projekter her