Skip to main content
DA / EN

Odense skal være en smart by

Kandidatstuderende på SDU’s uddannelse i software engineering har arbejdet på at udvikle og forbedre Odense kommunes apps.

Odense kommunes projekt ’Smart City’ går ud på at forbedre byens infrastruktur ved hjælp af digital dataindsamling – og dette projekt har de softwarestuderende brugt som et praktisk led i deres uddannelse. 

Igennem samarbejdet om "Smart Odense Data Apps" har de studerende anvendt metoder fra undervisningen til at komme med forslag til hvordan det data som indsamles i dag og de apps kommune har kan blive endnu bedre forklarer lektor Mikkel Baun Kjærgaard fra Center for Energy Informatics.

De studerendes arbejde blev afrundet med et besøg på Odense slot, hvor repræsentanter fra kommunen lyttede med, mens de studerende fremlagde deres løsningsforslag.

Der lød stor ros til de studerende, og kommunens rådmand Jane Jegind understregede, hvor relevante og virkelighedsnære de studerendes apps var.

Redaktionen afsluttet: 15.12.2016