Skip to main content
DA / EN

ESGI 2015 – European Study Group with Industry 17. - 21. august 2015

Prøv kræfter med løsning af konkrete problemstillinger af matematisk karakter.

Stil dine matematiske evner til rådighed for virksomheder og prøv kræfter med løsning af konkrete problemstillinger af matematisk karakter.
Ved deltagelse i ESGI får forskere såvel som repræsentanter fra industrien en unik mulighed for at skabe en god kontakt, som der kan drages nytte af fremadrettet.

Matematiske eksperter og industrien i tæt samarbejde
17. til 21. august 2015 afvikler SDU i samarbejde med DTU European Study Group with Industry (ESGI), hvor industri og forskere fra universitetsverdenen krydser klinger og samarbejder om konkrete matematiske problemstillinger fra industrien.

En uges arbejdsmøde
ESGI er en uges arbejdsmøde, hvor virksomheder præsenterer deres matematiske problemstilling – herefter dannes mindre arbejdsgrupper, hvor forskere – eksperter inden matematisk modellering, fysik og ingeniørfagene – arbejder på konkrete løsningsforslag til de problemstillinger, som virksomhederne står over for.

PhD kursus – Modern Methods in Industrial Matemathics
Forud for ESGI workshoppen afvikler SDU PhD kurset Modern Methods in Industrial Matemathics. Kurset afvikles på SDU torsdag d. 13. – 15. august 2015. Kurset giver 5 ECTS og inkluderer deltagelse i selve ESGI workshoppen.

Målgruppen
ESGI henvender sig primært til ph.d. studerende og fakultetsmedlemmer/akademikere samt små og større virksomheder, som har en konkret problemstilling af matematisk karakter.

Deltagelse
Ingen deltagergebyr for akademikere og PhD studerende.
Virksomheder betaler DKK 25.000 for deltagelse.

Tilmelding
Tilmelding til ESGI og PhD kurset via mail til Sanne Terp Nielsen – satn@mmmi.sdu.dk

Læs mere om ESGI 2015.

Redaktionen afsluttet: 19.06.2015