Skip to main content
Forskning
Rapport

Ny rapport om Faglighed i gymnasiet efter COVID-19

2020 var et anderledes og mærkeligt skoleår for de danske gymnasieelever. Undersøgelsen ”Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv” (Qvortrup 2020) gjorde det klart, at skolenedlukningerne havde store konsekvenser for elevernes emotionelle, sociale og faglige trivsel. Denne rapport præsenterer undersøgelsens resultater. Vi mener, dette er afgørende viden for gymnasierne og bredere gymnasiale aktører, når der skal træffes beslutninger om eventuelle indsatser for at hjælpe de ramte elever.

Af Center for Gymnasieforskning, , 11-06-2021

2020 var et anderledes og mærkeligt skoleår for de danske gymnasieelever. Undersøgelsen ”Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv” (Qvortrup 2020) gjorde det klart, at skolenedlukningerne havde store konsekvenser for elevernes emotionelle, sociale og faglige trivsel. Samtidig har der været mange bekymringer for og bud på, hvilke konsekvenser skolelukningerne ville have for elevernes læring, hvilket tydeligt har vist sig i diskussioner om ’fagligt efterslæb’, ’den tabte årgang’, etc. For at tilvejebringe et nuanceret, empirisk grundlag for at forstå konsekvenserne for elevernes læring, tog Center for Gymnasieforskning, Syddansk Universitet, med professor Ane Qvortrup, lektor Torben Spanget Christensen, lektor Peter Hobel, lektor Eva Lykkegaard og lektor Anke Piekut i marts 2021 initiativ til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i gymnasiet. Undersøgelsen fokuserer på følgende temaer:

  • Lærernes opfattelse af elevernes mulighed for at deltage i forskellige undervisningsaktiviteter
  • Lærernes opfattelse af elevernes generelle faglige niveau sammenlignet med tilsvarende årgange andre år
  • Lærernes opfattelse af elevernes faglige formåen ift. en række konkrete aspekter af fagenes viden, færdigheder og kompetencer
  • Lærernes opfattelse af elevernes formåen, når det kommer til studiekompetencer
  • Lærernes opfattelse af elevernes motivation for at deltage i undervisning og gå i gymnasiet

Denne rapport præsenterer undersøgelsens resultater. Vi mener, dette er afgørende viden for gymnasierne og bredere gymnasiale aktører, når der skal træffes beslutninger om eventuelle indsatser for at hjælpe de ramte elever.

Læs rapporten her: Faglighed i gymnasiet efter COVID-19 - Et lærerperspektiv på konsekvenserne af COVID-19

Redaktionen afsluttet: 11.06.2021