Strategi for Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning

December 2021

Introduktion 
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning har  fem centrale ansvarsområder; forskning, rekvireret forskning, uddannelse, laboratorium og formidling. De fem områder opfattes som selvstændige, men samtidig som nært forbundne og gensidigt påvirkende. Samtidig må Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning tage hensyn til sin omverden. 



Det er et grundaspekt i centrets arbejde, at der skal være en sammenhæng og synergi mellem instituttets forskning, uddannelse og formidling, og det vil der således være fokus på i centrets arbejde.

Omverden 
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning har fra sin oprettelse haft som et centralt fokus at gå undersøgende og afsøgende til spørgsmålet om, hvad der kendetegner og bør kendetegne de gymnasiale uddannelser i samtiden. Dette formål vil fortsat være et fokus for programmet. 

Vi vil i den kommende periode fokusere på følgende særlige nøgleproblemer eller udfordringer:

• Mangfoldige gymnasier. Formålet med et fokus på mangfoldige gymnasier er at undersøge, hvad øget segregering og mangfoldighed betyder for skolernes sociale og faglige miljø, for elevernes resultater og for organiseringen af og i skolen. Denne viden kan skabe indsigt i de konsekvenser segregering har, og potentielt bidrage med at reducere ulighed i forhold til f.eks. etnicitet og/eller socioøkonomi. Undersøgelsesinteressen er især, hvordan ungdomsuddannelserne identificerer, artikulerer og håndterer de muligheder og begrænsninger, der følger med etnisk og socioøkonomisk diversitet.
  
  
• Bæredygtighed i de gymnasiale uddannelser. Bæredygtighed er trådt frem som et centralt anliggende for alle uddannelser. Bæredygtighed her forstået som forholdet mellem den måde vi mennesker er til stede på jorden (kulturelt og samfundsmæssigt) – hvordan vi lever, forstår, handler, fordeler goder og producerer – og hvilke konsekvenser dette har for såvel mennesker som andre levende væsener og hele jordsystemet. Fokus er på gymnasiets rolle i forhold hertil og til hvordan undervisningen fagligt og dannelsesmæssigt arbejder med denne måske vigtigste samtidsproblemstilling. 
  
  
• Nye former for faglighed. Gennem de seneste 50 år har såvel eksterne forstyrrelser (reformer, teknologiske, demografiske forandringer etc.) som interne prioriteringer ført til store forandringer i fag- og faglighed i gymnasiet. Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning vil arbejde på at forstå, hvad der kendetegner disse nye former for faglighed, ligesom der vil være fokus på betydningen heraf for det at være elev og lærer i gymnasiet. Et særligt opmærksomhedspunkt vil desuden være overgang til videre uddannelse og job, hvor interessen vil rette sig mod, hvordan de nye faglighedsformer forbereder eleverne til livet efter gymnasiet. 
  
  
• Bredde i fag- og almendidaktikken. En kerneopgave er at arbejde med fag- og almendidaktik og styrke forskningen på området. Centrale fokuseringer i almendidaktikken er dannelse, kompetence, digitalisering, formativ evaluering, skriftlighed mv. Det fagdidaktiske fokus interesserer sig for, hvordan fag fortsat kan udvikle sig og hvordan didaktiseringen af fag kan kvalificere både underviserens kompetence og elevernes læring. 
  
  
• Ledelsesprofessionalisering. Siden årtusindskiftet har gymnasiets styringsmæssige omverdenen forandret sig afgørende. Indholdsreformer og de- og recentraliserende styringstiltag betyder, at såvel strategi vendt mod omverdenen og skolens ’marked’ samt strategi orienteret mod intern udvikling af bl.a. faglighed er af tiltagende betydning i ledelsesarbejdet og afsætter professionaliseringsbestræbelser. Forskning i disse bestræbelser er en central del af miljøet. 

Det er i forhold til disse epokale nøgleproblemer eller udfordringer brug for at række endnu mere ud mod gymnasierne (praksis) samt mod andre fakultære områder og mod internationale kontekster for at være dagsordenssættende, og der er brug for et tæt samspil med Teoretisk Pædagogikum, Master i Gymnasiepædagogik og efteruddannelsesaktiviteter, koblet til centrets forskning og uddannelse.




Uddannelse og undervisning
Hvad angår uddannelse vil der i centret være fokus på:

• Forskningsbasering af alle uddannelsestiltag, Teoretisk Pædagogikum for gymnasieområdet, Master i Gymnasiepædagogik (didaktik og ledelse), Mastermodul i Didaktisk Udviklingsledelse og særligt tilrettelagte efteruddannelseskurser. Det er vigtigt, at vores uddannelser inddrager instituttets forskningsstyrker og aktuelle forskning, både i forhold til indhold og i forhold til arbejdsformer og organisering. Dette vil styrke kvaliteten og positionere Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning stærkt i forhold til andre lignende uddannelser i Danmark.
  
  
• Sikring af forskningsmæssig bredde (indholdsmæssigt og metodisk) til understøttelse af uddannelser. Det er vigtigt, at forskningsbredden i forhold til forskellige typer af gymnasiale uddannelser, fag og almendidaktiske, ledelsesmæssige og organisatoriske prioriteringer er til stede. Dette vil være et strategisk opmærksomhedspunkt.
  
  
• Gentænkning af Master i Gymnasiepædagogik. De to linjer, didaktik og ledelse, retter sig direkte til folk med interesse for udvikling af undervisning og ledelse og forståelse for organisatoriske forhold på de gymnasiale uddannelser. Linjerne har med forskellige videnskabelige traditioner både linjespecifikke og tværfællesskabelige formål. Som del af strategien er der opmærksomhed på mulighederne for yderligere gensidig befrugtning mellem linjerne. 
  
  
• Teoretisk pædagogikum har afgørende betydning for Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning. Der vil fremadrettet være fokus  på, at betingelserne for stærk forskningsbasering af Teoretisk pædagogikum er til stede.

Hvad angår undervisning vil der i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforsknings arbejde være fokus på at:

• videreudvikle og eksperimentere med forskellige undervisningsformater. Er der undervisningserfaringer, der skal bringes videre og kan være med til at sætte dagsordenen for en ændret undervisningskultur? Under Covid 19-nedlukningerne var det tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi ikke bare underviser i, men også eksemplificerer god uddannelse og undervisning. 
  
  
  Forskning 
  Hvad angår  forskning vil der være fokus på at:

• profilere vores forskning i uddannelsessystemets hovedspor. Instituttet har en særlig styrke og mulighed qua vores forskningsprogram og de to centre Center for Grundskoleforskning og Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning for at profilere en styrke inden for ”hovedsporet” i uddannelsessystemet, men de to centre kan også udfordre hinanden, i og med at de udgør konkurrenter i forhold til forskningsprioriteringer. Gymnasieområdet, som vi historisk har en særlig styrkeposition inden for, har brug for at få strategisk opmærksomhed for at holde momentum. Gymnasiet er under stor forandring, og uden andre stærke forskningsmiljøer nationalt inden for det felt, vil instituttet virkelig kunne sætte en dagsorden. 
  
  

• der er brug for at tale om og finde en model for en balance mellem ‘fri’ og rekvireret forskning. Dette handler blandt andet om at afklare, hvad der menes med disse distinktioner, og hvem der kan og skal bidrage til hvad og hvordan.
  
  

• styrke arbejdet med forskningsstrategiske midler og ansøgningsarbejder, herunder:
  a. ledelse af hvordan VIP’ere involverer sig i forskningsstrategiske processer
  b. styrke understøttelse af kommunikation, når projekter er blevet bevilget
  c. TAP: Professionalisere budgetlægningsprocesser og samarbejdsaftaler 
  d. forskningsstøtte fra RIO: gøre den endnu bedre; idet vi aktuelt oplever særlig problematik med jura, GDPR mv.
  
  

• udfolde og undersøge centrale udfordringer beskrevet ovenfor i et fagdidaktisk/almendidaktisk og ledelsesmæssigt perspektiv. Vi ønsker at være dagsordensættende i forhold disse inden for afgrænsede temaer. 

Formidling og kommunikation 
Hvad angår formidling vil der være fokus på: 

• Formidling af forskning. Corona-tiden har givet os de første erfaringer med nye formidlingsformater online, f.eks. som webinarer, online- og hybridkonferencer. Disse formater kan professionaliseres og videreudvikles. Der er spændende perspektiver for at skabe større udbredelse af viden.
  
  
• Formidlingsaktiviteter knyttet til efter- og videreuddannelse. Der er spændende udviklinger i gang med at online formidling efterfølgende omarbejdes til efter- og videreuddannelses-moduler. Disse muligheder og deres marked bør undersøges nærmere.
  
  
• Hvad angår kommunikation: Er der behov for en kortlægning af, om vi gør det rigtige/tilstrækkeligt, hvad angår synlighed både mhp. at opnå forskningsmidler og søgning til uddannelser for at opfylde instituttets nuværende kommunikationsstrategi, som lyder: “Institut for Kulturvidenskaber skal fortsat kommunikere forskning gennem videnskabelige publikationer, konferencer, hjemmeside, Facebook, blogs, udviklingsarbejde, oplæg (rekvirerede oplæg, Forskningens døgn, Folkeuniversitetet mm), efteruddannelse og undervisning samt deltagelse i offentlig debat”. 
  
  
  Afsluttende bemærkning
  SDU har siden oprettelsen af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik i 1998 haft den førende nationale position inden for gymnasieforskning. Denne position er fortsat stærk med forskningen på området samt det forhold, at SDU er hjemsted for de centrale uddannelsesaktiviteter med Teoretisk Pædagogikum for gymnasieområdet, Master i Gymnasiepædagogik (didaktik og ledelse), Mastermodul i Didaktisk udviklingsledelse og særligt tilrettelagte efteruddannelseskurser. Imidlertid er gymnasieområdet udfordret med den nye satsning på grundskoleområdet, i og med at vi trækker på de samme forskere, og i og med at der er flere fonde at skaffe midler fra til grundskoleområdet. Det er yderst vigtigt, at gymnasieområdet prioriteres, og at forskningsbredden i forhold til forskellige typer af gymnasiale uddannelser, fag og almendidaktiske, ledelsesmæssige og organisatoriske prioriteringer sikres.