Dialogisk undervisning og praksis
I fokusområdet Dialogisk Undervisning og Praksis ser vi den deliberative samtale som afgørende for læring.
Dialogisk undervisning har længe været et ideal i dansk pædagogik og uddannelseskultur. I gymnasiet er det meget anvendt at inddrage elevernes ideer og hverdagsforestillinger i undervisningen og at understøtte elevernes aktive deltagelse og engagement samt udvikle deres evne til demokratisk samtale. Dialogisk undervisning handler også om at eleverne skal opnå indsigt i hvilke lytte- og spørgeformer samt undersøgelsesmåder, de har brug for i forbindelse med forskellige aktiviteter. I fokusområdet Dialogisk Undervisning og Praksis ser vi den deliberative samtale som afgørende for læring. Dialogen kan skabe mod og frigørelse når individ og gruppe oplever at egne argumenter kan formes og få stemme og når det opleves at disse modtages og tages alvorligt. En dialogisk praksis kræver ansvar og etik, og derfor er det med til at forme samfund og socialitet. Forskningen har gennem årtier vist at den elevcentrerede undervisning hvor elevernes tankebaner og refleksioner aktiveres og deles i undersøgende fællesskaber skaber mere læring end den autoritative lærercentrerede undervisning, hvor samtalernes retning styres af lærerens tankebaner. Alligevel er det langt fra altid egentlig dialogisk undervisning der finder sted i de danske klasseværelser. Ofte former den sig efter mere traditionelle strukturer: læreren stiller spørgsmål, eleven svarer, og læreren giver feedback på svaret. At variere denne form er afgørende. Dermed ikke sagt at vi skal fjerne denne lærerens faglige sti, for den skal også have plads, men undervisningen skalvarieres. Af netop denne grund, er dialogisk undervisning et indsatsområde på mange skoler. Fokusområdet Dialogisk Undervisning og Praksis støtter op om dette arbejde i Gymnasie- og erhvervsskolesektoren og samler forskning, udviklingsarbejde og efteruddannelsesinitiativer for at få stor variation af dialogiske praksisser på gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet.
Vi arbejder aktivt for at lærere får udviklet deres dialogrepertoire for dermed at kunne vælge mellem forskellige dialogiske former og aktiviteter. Det kræver et stort repertoire for didaktisk at kunne vurdere og målrette formen med formålet. Danske elever, også i gymnasiet, arbejder meget i grupper,
men de får ikke altid konkret instruktion eller stilladsering i forbindelse medsådanne undersøgende samtaler Vores forskning sammen med skolerne og i efteruddannelsen, fx på Master for gymnasiepædagogik på SDU, viser at der ikke skal meget til for at eleverne selv kan overtage og videreudvikle gode formater for læringssamtaler i fx grupper, men vi er nødt til først at lære dem hvordan.
Lytning og tid til refleksion
Uddannelseskulturerne, ikke mindst for de unge, har et stort fokus på synlige resultater. Skolerne har travlt med at nå dem, og at det kræver at man når igennem pensum og opnår kompetencer i et højt tempo. Af og til kan vi som undervisere tage os selv i at blive nærmest stakåndede af alt det vi gerne vil hælde ind i vores elever og studerende, fordi vi jo har Travlt. . Det kan synes som om der slet ikke er tid til at sætte dialoger op hvor eleverne reflekterer og tænker sammen. Men lærerens og elevernes lytning og refleksioner over fx komplekse problemer eller over hvordan korrekte faglige procedurer bør foregå og hvorfor, kan vinde tid for læring ved at bruge tid. At afsætte tid til refleksionen, stille spørgsmål, dyrke den fælles undren i stedet for at forvente at læreren svarer i en fart, kan være præcis det didaktiske valg der er værd at tage. At vise at vi har tid til at tænke os om, ikke være bange for stilhed og tænkepauser, er lærerens mulighed for at skabe en undersøgende kultur. Af og til blot ved at lytte og vise vej til de gode spørgsmål – og ikke haste til de rigtige svar.
Dialogisk mundtlighed-, Philosophy for Teachers- og Filosofi i skolen-formater
En måde at træne lytning og at vise vejen for de gode spørgsmål i et emne, et fag, en metode eller et lille eller stort problem at undersøge, er bl.a. kurser og praksisformer i det vi kalder Dialogisk mundtlighed i ungdomsuddannelserne / Filosofi i skolen / og Philosophy for Teachers. På instituttet der nu hedder Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet har der siden 2017 eksisteret kurser i ”Filosofi i skolen” hvor også mange gymnasielærere er blevet uddannet til at facilitere dialogiske undersøgelser som en vigtig måde at variere og brede klassesamtalen for læring ud i elevcentrerede former. Vigtigt er det at disse samtaler i høj grad stadigt er styret og stilladseret formmæssigt af læreren og giver tryghed for klassens mundtlige arbejde, men at indholdet i disse samtaler er elevernes lytning, faglig argumentation og udvikling af det bedst mulige svar, også på svære spørgsmål.
Projektet ”Eco-engagement and eco-literacy” som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og Center for Understanding Humans Relationship with the Environment (CUHRE) undersøger hvordan to forskellige dialogiske undervisningsformer påvirker unge mennesker i gymnasieskolernes engagement i miljø- og bæredygtighedsspørgsmål. Eleverne får gennem begge samtale typer mulighed for gennem seks undervisningsgange at undersøge komplekse problemstillinger og spørgsmål som relaterer sig til bæredygtighed og menneskets forhold til naturen. Gennem dialogerne får de mulighed for at koble abstrakte refleksioner med konkrete erfaringer, og de får i fællesskab rum til at undersøge og forstå kompleksiteten af spørgsmålene. Der er enkelte ledige pladser i projektet til gymnasieskoler (STX, HHX, HTX), som starter i efteråret 2024. Kontakt postdoc Cæcilie Hejl (caecilie@sdu.dk) ved interesse.
Faglig mundtlighed og dialogisk vejledning og responsformer
I fokusområdet er vi også optagede af forskning og praksisudvikling ift. dialogiske vejledningsformer, feedbackformer og respons på elevprodukter af mange slags – såvel faglærernes vejledning af fx SRP eller andre skriftlige produkter som klassens anerkendende respons og kvalitetsudvikling fra eleverne selv af mundtlige oplæg og andre elevprodukter, film, podcast etc. Vi tilbyder kurser, også skolebaserede, for konkret udvikling af tryg kultur når vi kritisk kvalificerer eksplicit hvad der fungerer i et produkt og hvorfor det fungerer, og hvordan vi kan kvalificere elevernes respons. Den faglige kvalitet kan deles som kriteriebaserede samtaler blandt eleverne hvis de ved hvordan de taler sammen. De støttes igen af en underviser der sætter ramme og faciliterer samtalerne.
Fokusområdeleder
Tina Høegh, lektor, SDU
Deltagere
Søren Sindberg Jensen, lektor, SDU
Cæcilie Ketil Hejl, post.doc., SDU
Anne Bang-Larsen, Chefkonsulent, SDU
Jonas Teglbjærg, post.doc., SDU
Anni Nielsen, efteruddannelseskonsulent, SDU
