Gymnasiet i den historiske Corona-situation
Den historiske situation, som risikoen for udbredelse af Corona-virus har skabt, har sat de danske gymnasier, gymnasielærerne og gymnasieelever og ikke mindst samarbejdet mellem disse under pres. Med meget kort varsel blev alle elever sendt hjem som følge af skolelukninger, og hurtigt blev Ny lov og bekendtgørelse om nødundervisning vedtaget. På få dage skulle der ske en digital omstilling.
Den historiske situation, som risikoen for udbredelse af Corona-virus har skabt, har sat de danske gymnasier, gymnasielærerne og gymnasieelever og ikke mindst samarbejdet mellem disse under pres. Med meget kort varsel blev alle elever sendt hjem som følge af skolelukninger, og hurtigt blev Ny lov og bekendtgørelse om nødundervisning vedtaget. På få dage skulle der ske en digital omstilling.
Det igangværende projekt, Reform 2017, viste i 2019, altså forud for den nuværende situation, at undervisning, der involverer digital teknologi, er den form for undervisning, hvor der blandt gymnasiernes elever og lærere er størst uenighed om læringsudbyttet. På en 4-punkts-skala svarede 80,02% af eleverne enten enig eller helt enig til, at der er et stort læringsudbytte ved undervisning, der involverer digital teknologi, mens det kun var tilfældet for 51,1% af lærerne (Qvortrup 2020). Dette gør det særligt interessant at undersøge, hvordan den nuværende situation udspiller sig på gymnasierne.
På grund af emnets aktualitet og den unikke situations flygtighed igangsatte Center for Gymnasieforskning kun en uge inde i den nye situation en undersøgelse blandt gymnasieeleverne på 11 gymnasier dækkende et bredt spænd af skoletyper (stx, htx, hhx og hf), regioner, placeringer (land/provinsby/storby) og størrelse om, hvordan de oplever og agerer i den nye situation. I undersøgelsen spørges der ind til følgende temaer:
- Elevernes hverdag (i forhold til familie og skolearbejde og undervisning)
- Elevernes trivsel (i forhold til skole, venner og fritidsaktiviteter)
- Rammerne for skolearbejdet (hvordan struktureres arbejdet af skole og hjem)
- Kontakt med lærere og klassekammerater
- Undervisningstyper (herunder undervisningsdifferentiering og undervisningsformer)
- Oplevet undervisningskvalitet og –udbytte
- Mestringsoplevelser (føler eleverne, at de kan klare skolearbejdet, når de er hjemme?)
- Familiens rolle og situation
- Oplevelsen af de kommende eksamener
- 3.g'ernes arbejde med den større skriftlige opgave (SRP/SOP), som for nogle elevers vedkommende er blevet opstartet umiddelbart inden eller under karantænen.
Alle disse temaer er analyseret i egen ret, men også i forhold til baggrundsvariable som skole/kommune samt elevernes klassetrin, køn og private og sociale situation. Undersøgelse giver et unikt billede af, hvordan gymnasiets funktioner, fra et elevperspektiv, varetages under Corona-karantænen.
Undersøgelsen er nu afsluttet, her er den samlede Data-rapport inkl. Bilag 2 Uddannelsestyper og Bilag 3 Uddannelsestrin.