Skip to main content
DA / EN

Mads Clausen Instituttet deltager i nyt solcelle projekt med Aarhus Universitet

 

Det nye forskningsprojekt SunTune er sat i søen for at øge solcellers effektivitet ved at sikre at en større del af sollysets spektrum opfanges af cellerne. Dette skal gøres ved at implementere specielle nanostrukturer i solcellerne, som har til formål at omdanne det langbølgede lys fra solen, så det kan absorberes i solcellerne.
I projektet vil flere typer solceller blive undersøgt, og heriblandt også organiske solceller der skal udvikles på Mads Clausen Instituttet. Projektet støttes med i alt 23 millioner kroner fra Innovationsfonden, og udover Institut for Fysik og Astronomi/iNANO, Aarhus Universitet, som er hovedpartner på projektet, og Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet, deltager ligeledes Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet, International Solar Energy Research Center, Konstanz, Racell – Saphire Group og EnergiMidt A/S.  

For yderligere information, kontakt venligst Lektor Morten Madsen, tlf: 6550 1621 eller email: madsen@mci.sdu.dk

Redaktionen afsluttet: 19.02.2015