Visecenterets Tekstsamling – en adgang til folkelige sange og viser.
Syddansk Sang- og Visecenter var et flerårigt forsknings- og formidlingsinitiativ, der havde som målsætning at bygge bro mellem forskning og bibliotek indenfor vise- og sangkulturen. Det findes ikke længere som fysisk center, men de mange materialer er stadig bevaret på tryk og i form af indspilninger, der kan bestilles via Syddansk Universitetsbibliotek.
Samlingen indeholder blandt andet:
1. En komplet samling af danske visehåndskrifter fra 1500- og 1600-tallet, samt småtryk (skillingsviser), yngre håndskrevne viser og visebøger fra 1800- og 1900-tallet
2. Førstelinjeregistrant, som henviser til placeringen af viser i det omfattende arkiv.
3. De komplette sanghæfter, som Ugebladet Tempo og Ugebladet Flittige Hænder udgav i midten af det 20. århundrede.
4. En digitaliseret samling af optagelser på kassettebånd med levende sang og erindringsfortællinger, en vigtig faktor i forskningen i folkelig tradition.
5. Karl Clausens sanghistoriske samling.
Hvordan får jeg fat i materialet?
Samlingen er opbevaret i bibliotekets kældermagasin og skal derfor bestilles.
Søg i Visecenterets Tekstsamling
Materialerne må kun anvendes på SDUB's overvågede læsepladser eller på Forskningslæsesalen.
Se også: Skillingsviser, Karl Clausens Samling
Kontakt
Hvis du har spørgsmål om samlingen, bedes du skrive til: SpecialCollections@bib.sdu.dk