Skip to main content

Horsens Lærde Skoles Bibliotek

Horsens Lærde Skoles Bibliotek blev deponeret hos Odense Universitetsbibliotek i 1980, og doneret til Syddansk Universitetsbibliotek i 2019. 
  Biblioteket stammer fra Horsens Lærde Skole og blev oprettet sammen med skolen i 1745. I 1925 var bogsamlingen, gennem mange forskellige velgørere, vokset til omkring 30.000 bind. Biblioteket blev, efter udskilningen fra Horsens Statsskole i 1980, delt mellem Sydjysk Universitetscenters Bibliotek i Esbjerg og Statsbiblioteket. Statsbiblioteket fik primært litteratur om teologi og klassisk filologi, mens biblioteket i Esbjerg fik det meste af den humanistiske og samfundsfaglige del af samlingen. Sydjysk Universitetscenter (SUC) indgik senere i SDU.


Tilgængelighed
Som specificeret kvittering for samlingen udarbejdede SUC en bogregistrant bestående af titelbladene i bøgerne. Den er organiseret således, at den samtidig fungerer som et emnekatalog ordnet efter folkebibliotekernes decimalklassedeling 4. udgave og som et alfabetisk katalog.


Kontakt
Har du spørgsmål vedr. samlingen, så skriv til: SpecialCollections@bib.sdu.dk

Stik af Horsens Lærde Skole (billede: Horsens Byarkiv)

Sidst opdateret: 09.08.2024