Skip to main content

Gerhard Nielsens Bibliotek

Gerhard Nielsens Bibliotek,  ca. 4.500 bind, trykt materiale med vægt på perioden 1870-1940. Overdraget til Syddansk Universitetsbibliotek i 2003.
     Landbrugskandidat Niels Gerhard Marius Nielsen (1882-1953) drev sit fødehjem, et husmandsbrug i Kragelund (Herrested på Østfyn), frem til et mønsterbrug. Samtidig opbyggede han et bibliotek med husmandslitteratur. Senere var han plante- og havebrugskonsulent for Nyborg og Omegns Husmandsforening, og bl.a. også formand for Konsulentforeningens Litteraturudvalg. Han har skrevet en række bøger og skrifter om husmandsforhold, heriblandt en bibliografi over husmandslitteratur.
     Samlingen er emnemæssigt bred, vægten er på landbrugsfaglig litteratur, herunder husmandsbrugenes historie og organisering, praktisk landbrug, husdyr og havebrug. Kronologisk omfatter samlingen bøger fra 1564 og frem, med vægt på perioden 1870-1940.
     Tidligere havde Gerhard Nielsens samling ry for at være en af de mest værdifulde samlinger i privat eje indenfor området. Han testamenterede den til Fyns Stifts Husmandsskole - senere Nordisk Landbrugsskole i Odense. Herfra blev den i 2003 overdraget til Syddansk Universitetsbibliotek.


Hvordan får jeg fat i materialerne?
Samlingen opbevares i bibliotekets kældermagasin og skal derfor bestilles.
Søg i Gerhard Nielsens Bibliotek

Nogle materialer er kun til brug på overvågede læsepladser / Forskningslæsesalen. Den resterende del af samlingen er tilgængelig for udlån efter SDUB’s almindelige låneregler.

Der er desuden udarbejdet en registrant over samlingen:
*
Katalog over konsulent Gerhard Nielsens bogsamling (1970-74) - Bestil her


Kontakt
Har du spørgsmål vedr. samlingen, så skriv til: SpecialCollections@bib.sdu.dk

Katalog fra Gerhard Nielsens samling

Sidst opdateret: 19.02.2024