Hvad fører uddannelsen til?
Uanset om du drømmer om en karriere som selvstændig eller som leder i det private eller offentlige erhvervsliv er uddannelsen et godt fundament for dit fremtidige arbejdsliv.
Med en uddannelse i Engineering, Innovation and Business vil du fx kunne få job som:
- udviklingsingeniør
- produktudvikler
- projektleder
- leder for den teknologiske afdeling
- international produktchef
- marketingschef
- innovationsmanager
- strategisk indkøbsingeniør
- iværksætter
- konsulent
- underviser
- forsker
Du kan stå for opdagelse og udforskning af nye ideer til planlægning, ledelse og realisering af forretningskoncepter i danske såvel som internationale virksomheder.
Uddannelsen ruster dig også til at starte og drive din egen virksomhed. Som civilingeniør i Engineering, Innovation and Business er du også kvalificeret til at søge om et ph.d.-forløb.
Kompetenceprofil
Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du tager en uddannelse i Engineering, Innovation and Business? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for Engineering, Innovation and Business.