Opbygning med mulighed for tilpasning
På cand.merc. Styring og Ledelse bliver du undervist inden for to hovedområder:
- Det styringsmæssige område giver dig viden om operationelle værktøjer til at løse problemstillinger inden for Supply Chain Management og produktions- og økonomistyring. Styringsdelen fokuserer bl.a. på virksomheders rolle og funktion i globale forsyningskæder og de grundlæggende produktionssystemer og filosofier (JIT, Lean, Agility m.fl.).
- Det ledelsesmæssige område giver dig kompetencer til at løse problemstillinger inden for ledelse og organisation – herunder organisationsforandring og -udvikling samt strategi. Ledelsesdelen fokuserer på organisationsformer og -kulturer samt på udvikling af de menneskelige ressourcer og kompetencer.
Herudover har du gode muligheder for selv at præge din uddannelse gennem valgfag, som foregår enten i Kolding eller på et af SDU’s andre campusser – ligesom du har mulighed for at arbejde med et virksomhedsprojekt eller komme på udlandsophold ved et andet universitet, en virksomhed eller et konsulat.