Skip to main content
DA / EN

Se med Arduino

En del mennesker har på grund af funktionsnedsættelse svært ved at indgå på lige fod med andre i samfundet. I mange tilfælde er det dog muligt at gøre dem mere selvhjulpne – og dermed øge deres livskvalitet – ved at udvikle teknologi, der delvis erstatter den manglende funktion.

Opgaven i workshoppen går ud på at bygge et hjælpemiddel til synshandicappede. Deltagerne arbejder i bedste velfærdsteknologiske stil med embodiment, hvorved de kan sætte sig i brugernes sted, for på egen krop at opleve, hvordan det er at leve med et handicap. Deltagerne får tillige et indblik i, hvordan det er at implementere flere ingeniørfaglige fag i et teknologisk produkt.

Workshoppens arbejdsformer skifter mellem undervisning i de anvendte teknologier, opsætning af teknologien og programmeringsarbejde i mindre grupper. Forudgående programmeringserfaring er ikke påkrævet.

Læringsmål
Praktisk erfaring med indlæsning af data og styring af fysiske komponenter
Forståelse af basale elektriske kredsløb, microcontrollers og sensorer
Skrive simple programmer i en C++ baseret programmeringsplatform
Anvende teknikken embodiment til at opnå større brugerforståelse
Kombinere sensorer, motorer og programmering til en samlet enhed


Ingen fastsatte datoer.
Den præcise dato fastlægges i samarbejde. Det afgørende er dog at finde et tidspunkt, hvor vores studerende er klar på at afholde oplægget for jer. Vi gør altid vores bedste for at imødekomme jeres ønsker til dato.
Henvend dig gerne i god tid (minimum 1-2 måneder før). Så vi kan finde en dato og sammensætte et program, der opfylder dine ønsker til besøget bedst muligt.

Eleverne bedes medbringe egen computer, samt på forhånd have installeret den nødvendige Arduino-software - jf. denne guide.

Hvis computeren ikke har en USB-indgang, skal der også medbringes en adapter, der muliggør tilslutning af USB-stik.


Workshoppen varer 3-4 timer. Kontakt os, hvis I har et særligt behov for at det tilpasses. 

Antal deltagereMaksimalt 30 elever

Workshoppens arbejdsformer skifter mellem undervisning i de anvendte teknologier, opsætning af teknologien og programmeringsarbejde i mindre grupper. Forudgående programmeringserfaring er ikke påkrævet. Husk dog at medbringe computer. 

Vi håber at du, som gymnasielærer, vil deltage aktivt på dagen og hjælpe oplægsholderne med at facilitere øvelser og dialog med klassen. Samt støtte op om afslutningsvis evaluering, så vi løbende kan forbedre vores tilbud.

Pris
Selve aktiviteten er gratis. Dog opkræver vi transportgodtgørelse, hvis vi skal besøge jer udenfor Region Syddanmark. Kommer I til os, afholder I selv transportudgifterne.



 

Fakta

Undervisere:
Studerende fra civilingeniør i sundheds- og velfærdsteknologi

Målgruppe:
Gymnasieelever

Fag:
Programmering

Sted:
SDU Odense
eller hos jer

Varighed:
Workshoppen varer 3-4 timer

Har du spørgsmål?

Kontakt os på 65507444 eller via mail.

Skriv nu!

Sidst opdateret: 21.11.2024