De 4 OPI redskaber er procesredskaber, der kan anvendes til at styrke samspillet mellem offentlige og private aktører.
Alle procesredskaber er delt op i tre bestanddele og følger dermed samme fremadskridende logik. Dette sikrer stor grad af genkendelighed i den måde, hvorpå der skal arbejdes med procesredskaberne.
De tre bestanddele består af tre trin:
- Ved første trin ’kom godt i gang’ gives der ganske kort information om, hvad brugen af redskabet kan give af ny viden og inspiration til OPI-projekter, og det forklares også, hvorledes redskabet skal anvendes i praksis.
- Ved andet trin tages brugeren ved hånden og guides igennem en række øvelser, der udgør selve kernen i redskabet.
- Endeligt består redskabet af et tredje trin, hvor der opnås overblik over, hvad der skal handles på fremadrettet, eller hvor en række refleksionsspørgsmål udfordrer brugeren yderligere. Derfor kaldes dette trin for ’næste skridt’.