Skip to main content
DA / EN
Adjungeret professor

Ny adjungeret professor ved IRS-Center Sydvestjylland

Klinisk professor, overlæge, dr. med. Therese Ovesen er fra 1. oktober 2019 tilknyttet IRS-Center Sydvestjylland, som adjungeret professor ved Øre-Næse-Hals afdelingen

Therese Ovesen er kandidat fra Århus Universitet 1986. Hun opnåede speciallægeanerkendelse i Øre-Næse-Hals-sygdomme i 1997. I perioden 2002-2016 var hun professor ved Øre-Næse-Hals-afdelingen, Århus Universitetshospital.  Siden 2016 har hun bestredet et klinisk professorat ved Institut for Klinisk Medicin, Århus Universitet tilknyttet Hospitalsenheden Vest, Holstebro.

Therese Ovesen har været vejleder for mere end 25 ph.d., postdoc samt disputatsforløb. Hun har publiceret mere end 180 artikler, bogkapitler og bøger.

Som adjungeret professor skal Therese Ovesen bidrage til at styrke det nuværende forskningsmiljø ved Øre-Næse-Hals-afdelingen i kraft af hendes brede kompetencer indenfor den kliniske forskning. Dette skal ske i samarbejde med relevante aktører både på og udenfor Sydvestjysk Sygehus. Therese Ovesen skal således spille en vigtig rolle i afdelingens forberedelser til at kunne deltage i uddannelsen af de medicinske studenter i fremtiden.

Læs mere om IRS-Center Sydvestjylland

Redaktionen afsluttet: 16.09.2019