Skip to main content
DA / EN

Start din ph.d.-rejse hos os

Med forskning inden for områder som entreprenørskab, business-to-business-relationer, supply chain, ressource- og cirkulær økonomi, marketing og forbrugeradfærd, sport og events, digitalisering og kunstig intelligens samt risiko og resiliens er der gode rammer for ph.d.-studier ved vores institut.

Både danske og udenlandske ph.d.-studerende gennemgår en forskeruddannelse på instituttet og bidrager i den treårige periode til universitetets undervisning og projektarbejde.

Som ph.d.-studerende bliver du en del af et velfungerende, integreret og flerdisciplinært forskningsmiljø. Det betyder, at du har mulighed for at samarbejde med alle instituttets forskere udover din hovedvejleder. Du bliver samtidig indskrevet på ph.d.-skolen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 

Der er forskellige muligheder for at blive ph.d.-studerende ved instituttet:

  • Du kan søge en opslået stilling i SDU’s jobbank, hvor instituttet løbende opslår ph.d.-stillinger.
  • Du kan blive ansat på instituttet med en projektbeskrivelse, der ligger inden for et fast defineret eksternt finansieret forskningsprojekt. Arbejdet sker i samarbejde med en projektgruppe.
  • Du kan kombinere forskeruddannelsen og praktisk erfaring i et erhvervs-ph.d.-forløb, hvor du både er tilknyttet instituttet og er ansat i en privat eller offentlig virksomhed.

Kontakt