SDU Robotics forsker inden for områderne anvendt robotteknologi og computer vision. Vores mål er at arbejde med problemstillinger med udgangspunkt i anvendte robotteknologiske applikationer i den industrielle sektor, på hospitaler og ved andre partnere samt at bruge resultaterne i samarbejde med vores partnere og andre relevante steder.
SDU Robotics har en lang forskningstradition i tæt samarbejde med industrien om produktionsapplikationer rettet mod robotløsninger, som involverer sensorisk forarbejdning, matematisk modellering, læring og simulering. Vi har for nylig udvidet forskningsområdet til også at omfatte velfærd og medicinsk robotteknologi.
SDU Robotics tilbyder forskning på et højt internationalt niveau hovedsageligt via eksternt finansierede forskningsprojekter. Desuden leverer vi engagerede undervisere til i uddannelsen i Robotteknologi, som optager ca. 130 studerende årligt.
Kontakt:
Med hensyn til evt. samarbejde eller yderligere oplysninger om SDU Robotics bedes henvendelse rettet til sektionsleder, professor, Henrik Gordon Petersen, tlf.: 6011 2324, email: hgp@mmmi.sdu.dk.