Bevarelse af den kognitive funktion, så som hukommelse hos ældre er vigtig for opretholdelsen af livskvalitet, især da der ikke er nogen effektiv behandling mod, endsige hjælpemidler til, at kompensere for tabet af intellektuelle kapacitet.
Forskningen i DARC II fokuserede på følgende spørgsmål:
- Ændring i kognitiv funktionsevne hos ældre efter eksponering for anæstesi og operation
- Sammenhængen mellem kognitiv funktion tidligt i livet og senere dødelighed
- Er kognitive evner bedre eller dårligere bevaret i de nye store årgange af ældre voksne end i tidligere årgange?
- Er forholdet mellem god kognitiv funktion på den ene side og en god sundhedstilstand sent i livet bestemt af underliggende genetiske og familiære faktorer?
- Er der miljømæssige og genetiske egenskaber i mennesker, hvis kognitive funktion er velbevaret i de højeste aldre?
- Kan de molekylære mekanismer herfor identificeres?
- Er mitokondrie-funktion i cellerne og stabiliteten af genomet nøglefaktorer i bevarelsen af kognitive evner hos ældre individer?