Skip to main content
DA / EN

Samarbejde

Institut for Biokemi og Molekylær Biologi indbyder til samarbejde

Under menupunktet forskning er der meget mere information om vores forskningsområder, der omhandler studiet af de fundamentale processer, der styrer alle cellers liv og udvikling. Vi arbejder således inden for prokaryot og eukaryot cellebiologi og råder over en række avancerede analytiske/teknologiske platforme til karakterisering af biologiske makromolekyler med fokus på mange forskellige aspekter, herunder metabolitter, RNA, DNA, proteiner og lipider. De teknologiske platforme spænder vidt fra fluorescensbaserede mikroskopiteknikker over biosensorer og massespektrometri til en lang række analytiske metoder inden for mikrobiologi, genomics og proteomics. 

Ofte udspringer vores mange samarbejder direkte gennem vores forskere via deres netværk og samarbejdspartnere. Gennem fakultetssekretariatet hjælper vi gerne med at finde de rette kontakter. Samtidig tilbyder instituttet administrativ support til etablering af samarbejder. Ideen er at tilbyde ressourcer til det til tider omfattende arbejde, der ligger forud for en egentlig samarbejdsaftale. Dermed ønsker vi, at det skal blive lettere at indgå samarbejder, og håber, at det måske bringer nye former for samarbejder, som ellers ikke ville blive til noget.

 

Institut for Biokemi og Molekylær Biologi Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 2412

Sidst opdateret: 18.01.2022