SDU-forskere finder lovende våben mod visse typer antibiotikaresistente bakterier
Forskere fra Syddansk Universitet har opdaget en ny kombination af stoffer, som ser ud til at kunne bekæmpe en række bakterier, der forårsager bl.a. mavesår og urinvejsinfektioner, og som i stigende grad udvikler antibiotikaresistens.
Mavesår, blærebetændelse, nyresten, blæresten, mavekræft …
Det er bare nogle af de sygdomme, som de såkaldte ureolytiske bakterier er kendt for at kunne medføre.
Og som om listen over dårligdomme ikke skulle være nok, så er bakterierne ovenikøbet meget svære at bekæmpe, ikke mindst fordi flere og flere af dem bliver resistente over for antibiotika.
Men nu har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) måske fundet et nyt våben mod de ureolytiske bakterier.
Det potentielt skadelige ved ureolytiske bakterier er, at de producerer et enzym kaldet urease, som nedbryder urinstof til ammoniak. Bakterierne kan derefter bruge ammoniakken som nitrogen-kilde til at vokse. Ammoniak er desuden basisk, og derfor bruger nogle ureolytiske bakterier også ammoniak til at forhøje pH-værdien lokalt, så de kan overleve steder, hvor der normalt er meget surt, f.eks i mavesækken.
Allerede tilbage i 1980’erne fandt man ud af, at man med lægemidlet acetohydroxamsyre (AHA) kan hæmme den proces, fordi AHA er en såkaldt ureasehæmmer. Problemet er bare, at AHA kan have en lang række bivirkninger, heriblandt kvalme, blodmangel (anæmi), depression, angst og hårtab.
Forskerne i Odense har imidlertid fundet ud af, at man ved at kombinere AHA med garvesyre, som er et naturstof fra planter, og en lav koncentration af fluorid, som også er en ureasehæmmer, opnår en meget mere effektiv bekæmpelse af de ureolytiske bakterier. Derved kan man reducere mængden af AHA-lægemidlet markant og derved også nedsætte risikoen for bivirkninger.
Studiet er publiceret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Heliyon og skrevet af Simon Svane og Henrik Karring fra Det Tekniske Fakultet og Mie C. Lyngsie og Janne K. Klitgaard fra Det Naturvidenskabelige Fakultet.
- Vores forskning tyder på, at grunden til den kraftige hæmning af urease-enzymet og bakteriernes vækst, når de behandles med både AHA og fluorid, er, at AHA og fluorid kan binde og hæmme urease-enzymet samtidig, forklarer Simon Svane, der er ph.d. og specialkonsulent på Institut for Grøn Teknologi.
Forsøgene er indtil videre kun lavet i laboratoriet, og derfor er det stadig for tidligt at sige, om man vil kunne behandle mennesker med infektioner med en kombination af AHA, fluorid og garvesyre i lave koncentrationer.
Men forskerne er optimistiske og har også patentbeskyttet opdagelsen.
- Vi håber at vores fremadrettede forskning vil vise, at en kombinationsbehandling med lave koncentrationer af AHA, fluorid og garvesyre er en effektiv behandling af forskellige typer infektioner forårsaget af ureolytiske bakterier, siger Henrik Karring, professor på Institut for Grøn Teknologi.
Fakta
Forskere fra Institut for Grøn Teknologi på Det Tekniske Fakultet og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Det Naturvidenskabelige Fakultet har fundet ud af, at en kombination af acetohydroxamsyre (AHA), garvesyre og fluorid effektivt kan bekæmpe ureolytiske bakterier.
Ureolytiske bakterier, som f.eks. den meget udbredte Helicobacter pylori, som kan give mavesår og mavekræft, samt Proteus mirabilis og Klebsiella pneumoniae, som kan give urinvejsinfektioner og dannelse af sten i urinvejene, bliver i stigende grad resistente over for antibiotika. Flere af de ureolytiske bakterier er også på WHO’s liste over prioriterede patogene bakterier, som kræver særlig opmærksomhed i forhold til folkesundheden.
Kombinationen af AHA, garvesyre og fluorid er stadigvæk kun forsøgt i et laboratorium, men forskerne har store forhåbninger til, at det kan bruges som lægemiddel og har derfor også patentbeskyttet opdagelsen.