Historisk doktor-grad på TEK: Græske Christos har øje for de bittesmå detaljer

Bittesmå guldmolekyler, der kan bekæmpe kræftcellerne i en patient, eller teknologi i nanometerstørrelse, der "holder" på lyspartiklerne, så data kan overføres langt hurtigere i et kabel. Eller materialer der med tiden gør det muligt at producere en usynlighedskappe. Eller antenner der ved hjælp af lys kan sikre optimal kommunikation. 
 
Selv om det sidste eksempel måske mest er realistisk i teorien eller i meget lille målestok, så er det eksempler på det forskningsarbejde, som 39-årige Christos Tserkezis står bag på Mads Clausen Instituttet på Det Tekniske Fakultet. Med computerkraft, masser af data og til tider også et mikroskop som værktøj er den græske forsker i nanoteknologi for nylig blevet tildelt en doktorgrad for sin afhandling "Towards quantum nanophotonics: from quantum-informed plasmonics to strong coupling". 

Doktor, doktor

Dermed er han den blot anden på fakultetet, der opnår en doktorgrad, som han skal hædres for ved årsfesten den 29. oktober på SDU i Odense.

- Så nu er jeg faktisk doktor, doktor, griner han.
I hjemlandet Grækenland, hvor Christos Tserkezis tog først sin bachelor, kandidat og siden Ph.d. i fysik og anvendte materialer, er det almindeligt brugt at sidstnævnte udløser en doktortitel. 

- Der er tingene lidt anderledes i Danmark, siger han.
Det har han vænnet sig til efter seks år i landet, hvor han både bor og arbejder i Odense. I fire af de år i Odense har den græske forsker bogstaveligt talt gået i nanometer-detaljer med sin afhandling.

Han beskriver selv sin doktorafhandling således:

- Når lys interagerer med objekter, hvis størrelse kun er et par nanometer, dukker der mange interessante fænomener op. Nogle af dem kan beskrives ved blot de fysiske love, der styrer vores makroskopiske hverdag.

- Denne afhandling forsøger at forstå, hvornår en sådan beskrivelse mislykkes, og hvilke elementer fra den atomare, kvanteverden man skal introducere for at fange det fulde billede, forklarer Christos Tserkezis.

Den 39-årige græker beskriver sig selv som en lidt introvert person, der har det godt i eget selskab. Derfor var han heller ikke afskrækket af sidste års corona-lockdown, som tværtimod gav ham tid til at dyrke de små nanodetaljer i en lidt længere doktorafhandling end man normalt ser.

- Jeg havde god tid til at skrive, så jeg endte med at skrive op mod 180 sider i min afhandling, hvor man ofte ser doktorafhandlinger på 50-60 sider, siger han. 

Søgte de gode fællesskaber

Før Christos Tserkezis flyttede til Danmark for seks år siden og blev del af TEK, var han en tur forbi San Sebastian i Spanien i en årrække. Også her for at arbejde med fysik og materialer i nano-skala.

- Både da jeg rejste til Spanien og senere til Danmark opsøgte jeg miljøer, hvor jeg så muligheden for at arbejde med de rigtige og dygtige kollegaer. Jeg har valgt efter arbejdet mere end hvilket sted, jeg skulle rejse til, siger han. Og Asger Mortensens hold på TEK var det oplagte valg, tilføjer han:

- Jeg er vokset virkelig meget som forsker på TEK.

Der bliver da også brugt mest tid på arbejdet på campus, og når han ikke forsker og fordyber sig i atomer og molekyler, lys og partikler sammen med kollegaerne på TEK, så er det musik og bøger, han privat bruger tiden på.

- jeg har altid været meget glad for musik. I starten rockmusik, men siden har det udviklet sig stort set alle andre genrer også - i øjeblikket lytter jeg meget til klassisk musik. Når jeg læser, så er det klassisk litteratur, siger Christos Tserkezis, der bor alene.

Den nykårede doktor i nanoteknologi rejser dog ofte hjem for at besøge forældrene og søsteren i Athen, før han igen returnerer til sin videnskabelige familie på SDU.