Universiteter og virksomheder i Danmark og Australien går sammen om nyt grønt brintpartnerskab
Grøn brint er en uundværlig del af den grønne omstilling, men det er også en fuldstændig ny industri, der skal op at stå på rekordtid. Med støtte fra Innovationsfonden har Syddansk Universitet og Energy Cluster Denmark nu indgået et partnerskab med australske universiteter og hydrogenselskaber.
- Vi har travlt.
Sådan siger Niels Rytter, lektor og sektionsleder af Operations Management på Det Tekniske Fakultet på SDU, om udviklingen af grøn brint, der skal gøre bl.a. skibs- og flytrafikken og den tunge industri bæredygtig.
Derfor har Niels Rytter og hans kollegaer fra SDU’s campusser i Odense og Sønderborg taget initiativ til et nyt partnerskab mellem Syddansk Universitet, Energy Cluster Denmark, Adelaide University, Flinders University og South Australian Hydrogen Cluster.
Tanken er, at forskere og virksomheder fra to af verdens førende lande inden for vedvarende energi og grøn brint – Danmark og Australien – i højere grad skal dele viden og erfaringer, blive klogere på, hvordan vi hver især gør tingene, og på sigt også igangsætte konkrete forsknings- og innovationsprojekter sammen.
Det er der stort potentiale i, lyder det fra Niels Rytter:
- Man skal huske på, at det er en hel ny industri, det her, og den skal op at stå rigtig hurtigt, hvis man skal leve op til de politiske målsætninger, siger han.
- Der er ingen af værdikæderne, som eksisterer lige nu, så vi skal finde ud af, hvordan det skal skrues sammen for at være effektivt – lige fra vi får den grønne strøm fra vindmøller og solceller, måske også fra atomkraft, over produktionen og lagringen af grøn brint og brændstoffer til transporten ud til dem, der skal bruge den.
Digitale simuleringer
Grøn brint kan bruges som brændsel i sin rene form, men det kan også tilsættes kulstof, hvorved det kan laves til grøn methanol, eller det kan tilsættes nitrogen og laves til ammoniak. Grøn methanol kan især bruges som brændstof inden for skibssfart, mens den grønne ammoniak kan bruges som gødning i landbruget.
Og alle disse processer skal også tænkes ind i produktionen, forklarer Niels Rytter. Det har forskerne tænkt sig at gøre ved hjælp af digital twins.
- Vi arbejder på at udvikle digitale simuleringsmodeller, som kan forudse, hvad der kommer af strøm fra sol og vind samt hvad priserne bliver på det, og dernæst simulere og optimere produktionsflow for fabrikker og værdikæder med henblik på at minimere produktionsomkostninger og risici, samtidig med at kvaliteten og leveringsevnen sikres i forhold til kunde- og myndighedskrav, siger Niels Rytter.
- Alt det er man jo nødt til at vide, inden man bare går i gang med at bygge en masse fabrikker, anskaffe elektrolyse- og katalyse anlæg, købe tankbiler og så videre. Skal man installere to, tre eller fire anlæg? Hvilken type skal det være, hvornår og hvor meget skal de producere, hvad gør man med overskudsvarmen, kan den bidrage lokalt etc.?
I første omgang består partnerskabet med de australske universiteter og virksomheder af gensidige studieture og netværksmøder og af en fælles sommerskole for studerende. Aktiviteterne gennemføres både i Danmark og Australien.
Det er støttet med 783.000 kroner af Innovationsfondens program for globale innovationsnetværk.