Skip to main content
DA / EN

Emeritusordning

Ved en lektors eller en professors tilbagetræden kan der – i tilknytning til en aftrædelsesaftale – etableres en emeritusordning, hvis der er enighed herom mellem universitetet (et fakultet/et institut) og den pågældende. Ordningen sikrer den således afgåede VIP fortsat tilknytning til en række af universitetets faciliteter og adgang til fortsatte faglige gøremål. Den forudsætter samtidig, at emeritus deltager i udvalgte faglige aktiviteter, som konkret aftales ved indgåelsen af en aftale. Aftalen vil typisk blive indgået for en 2-årig periode og med mulighed for forlængelse.

Universitetet kan fx tilbyde:

  • Adgang til et kontor og dermed relevant nøgle samt adgangskort
  • Adgang til computer og IT-service
  • Mulighed for at blive optaget i SDU’s elektroniske telefonbog med privat mobilnummer og i relevante mailgrupper og på adresselister
  • Adgang til hjemlånsordning via SDUB
  • Andre former for synlighed i relevante fagkredse
  • Mulighed for deltagelse i relevante faglige sammenhænge og i instituttets ”liv”
  • Mulighed for at søge midler til faglige formål
  • Evalueringssamtale med relevant leder én gang om året
  • Hvis relevant: Afholdelse af dokumenterede transportudgifter jf. de til enhver tid gældende regler herfor ved SDU. Der kan ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse og skattefrie time-/dagpenge.
  •  Honorar i forbindelse med afholdelse af gæsteforelæsning, deltagelse i sagkyndige bedømmelsesudvalg og censur jf. de til enhver tid gældende regler herfor ved SDU.

 

Emeritus tilbyder fx:

• Aktiv forskningsindsats med publicering og indberetninger i PURE på passende niveau
• Enkeltstående forelæsninger eller anden form for faglig formidling, vejledning af studerende, bedømmelser og intern censur i et begrænset omfang
• Andre faglige opgaver som emeritus kunne ønske at påtage sig og som måtte være relevant for universitetet.

Forslag til emeritusaftaler forelægges inden endelig beslutning for den relevante TR i overensstemmelse med overenskomstens påtaleret.

Institutlederne indgår aftale om emeritustilknytning.

(Vedtaget på Samarbejdsudvalgsmøde ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 18. marts 2014, punkt 3.3)


Sidst opdateret: 21.12.2022