På vej mod bedre behandling af blærebetændelse
Hvert år bliver 200-300.000 danskere behandlet for blærebetændelse, men til trods for den massive udbredelse, er sygdommen stadig et videnskabeligt mysterium. Nu er det lykkedes et forskerhold at afdække, hvordan de ansvarlige bakterier får sygdommen til at udvikle sig. Det giver fornyet håb om mere effektive behandlingsmetoder.
Man føler trang til at tisse hvert andet minut, men der kommer ikke mere end et par dråber, og det svier så forfærdeligt. Næsten alle kvinder har prøvet at have blærebetændelse, og nogle oplever det endda som en tilbagevendende gene.
Hvis der er tale om en bakterie-infektion, kan lægen ordinere antibiotika. Men bakterierne har en særlig evne til at undslippe denne behandling og forårsage en ny infektion.
Nu rapporterer et dansk forskerhold, at de har gjort en opdagelse, der kan føre til en ny og radikalt anderledes behandlingsmetode.
Systematisk overvågning af blærevæg
Forskerholdet har som det første i verden været i stand til systematisk at observere og undersøge de enkelte trin i bakteriens invasion af blærevæggen.
- Nu ved vi i detaljer, hvordan bakterien går ind i den fase, der udgør en trussel. Og vi ved, hvordan vi potentielt kan forhindre bakterien i at nå dertil, forklarer forskningsleder Jakob Møller-Jensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.
Forskerholdet består desuden af postdoc Surabhi Khandige, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi samt deltagere fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, under ledelse af seniorforsker Thomas Emil Andersen, Klinisk Institut.
Bakterierne sætter sig på indersiden af blæren
Blærebetændelse skyldes oftest særlige E. coli bakterier, som er i stand til at invadere celler i urinvejene. Bakterierne sætter sig på indersiden af blæren og vokser. Som modsvar afstøder blæren det yderste lag af celler og skyller derved mange bakterier ud med urinen. Dette giver den uklare urin, som man ofte oplever ved en urinvejsinfektion.
Visse E. coli bakterier er dog snedige nok til at undgå at blive skyllet ud. På fascinerende vis ændrer de form og bliver ekstremt lange (en proces, der kaldes filamentering). Dette gør dem i stand til bedre at klistre sig fast på blærevæggen og dermed undgå at blive skyllet ud, og dermed er kimen lagt til, at bakterierne kan brede sig yderligere og indtage og ødelægge den ene blærecelle efter den anden. Til sidst når bakterierne ned i det underste lag af blæreceller, som de kryber ind i og holder op med at dele sig. I dette stadie kan hverken antibiotika eller kroppens immunforsvar nå bakterien.
Bliver lange og tynde
- Forskere har længe vidst, at denne bakterie kan nogle helt særlige tricks: bl.a. ændre form under infektionen. Men man har hidtil ikke kunnet aflure, hvordan bakterien styrer dette, forklarer Surabhi Khandige.
- Bakteriernes evne til at danne lange filamenter er afgørende for, at infektionen kan sprede sig og dermed at blærebetændelse kan udvikles.
For at kunne studere bakteriernes adfærd, konstruerede forskerne en kunstig blæremodel. Princippet i modellen er, at man beklæder indersiden af et lille kammer med blæreceller, og når de har etableret sig, sender man menneske-urin ind i kammeret, som dermed udgør en kunstig blære. Herefter bliver E. coli bakterierne sendt ind, og så holder man ellers øje med deres aktivitet.
- Vi studerede infektionsforløbet gennem et mikroskop og indsamlede og undersøgte bakterier fra de forskellige stadier af infektionsforløbet. Dette gjorde os i stand til at identificere den mekanisme, der får bakterierne til at blive lange og tynde. Et så detaljeret indblik har ingen fået før, og det åbner åbenlyse muligheder for at kontrollere denne bakteries aktiviteter og forhindre det indledende stadie i infektionen, siger Jakob Møller-Jensen.
Musene fik ikke betændelse
I laboratoriet prøvede forskerne at slukke for den mekanisme, der normalt gør bakterierne lange og tynde. Og bakteriernes evne til at inficere blev dernæst afprøvet i museforsøg.
- Ikke alene så vi, at musene ikke fik blærebetændelse. Vi så også, at bakteriens evne til at trænge ned i de dybere lag af blærevæggen faldt markant. Når vi slukker for mekanismen, trækker vi med andre ord gulvtæppet væk under bakterien, fortæller Thomas Emil Andersen og fortsætter:
- Dette giver håb for at vi kan udtænke nye behandlingsstrategier, som kan forhindre problematiske og tilbagevendende urinvejsinfektioner.
Salmonella gør det samme
E. coli er ikke den eneste bakterie, der bruger filamentering som overlevelsesstrategi. Samme fænomen ses f. eks. også hos Salmonella og Klebsiella, der i dag er resistent over for mange antibiotika.
- Det vil være interessant at undersøge, om disse bakterier kan kontrolleres på samme måde, siger Thomas Emil Andersen.
Forskerne har publiceret deres resultater i tidsskriftet mBio og på konferencenClinical and Scientific Advances in Urinary Tract Infections Conference, 26-28. august i Columbus, Ohio.
Afslører også andre bakteriers værste tricks
Forskerne brugte et såkaldt flow chamber til at danne en kunstig blærevæg, som de kunne studere E. coli bakterierne i. Apparatet kan også simulere et blodkredsløb, og det har forskerne bl.a. brugt til at studere stafylokokker.