Er det rigtigt, at aftensnacks feder mere?

Passer det, at døgnets rytme har indflydelse på, hvordan leveren fungerer?

Din lever har en døgnrytme, som bl.a. styres af hormonet kortisol. Kortisol kendes også som et stresshormon, og binyrerne udskiller store mængder af det, når kroppen oplever længerevarende stress. Men det er altså også et hormon, der findes i kroppen under normale omstændigheder, og det har bl.a. til opgave at fortælle leveren, om det er hviletid eller arbejdstid.

Tidligt om morgenen, lige inden vi vågner, og når vi har fastet hele natten, producerer vi mest kortisol, og det indstiller leveren til at respondere på denne fastende tilstand.

Dette ses ikke kun hos mennesker, men også andre pattedyr som mus. Interessant nok viser vores nye forskning i mus, at kortisol også forbereder leveren på det kommende måltid, som indtages, efter vi vågner. Det gør bl.a. leveren klar til at optage og lagre glukose mere effektivt.

Når vi har spist dagens sidste måltid om aftenen, melder kortisolen tilsvarende godnat, og leveren indstiller sig igen på faste – nu skal du jo sove hele natten. Hvis du nu alligevel spiser efter aftensmaden, eller fordi du vågner og keder dig om natten, er leveren ikke gearet til at håndtere mere glukose, og det er usundt.

Det er i øvrigt ikke kun din lever, der har en døgnrytme. Hver eneste celle i din krop har en molekylærbiologisk døgnrytme, og tilsammen sørger de for, at du som organisme fungerer efter døgnets 24 timers rytme.

Hvordan ved I, at det er usundt at spise om natten?

Forsøg med mus har vist, at leveren bliver syg, når indtagelse af føde med højt kalorieindhold (højt indhold af fedt og sukker) ikke er synkroniseret med den normale døgnrytme. For mus, som er nataktive, betyder det, at føde primært indtages om natten.

Et amerikansk eksperiment delte mus op i to grupper: begge grupper fik den samme høje mængde kalorier gennem en fedtrig kost i løbet af et døgn, men den ene gruppe fik lov at spise, når den havde lyst, mens den anden gruppe kun fik adgang til føde i sine aktive timer (altså om natten).

De mus, der havde fri adgang til den kalorierige føde hele døgnet, blev overvægtige, diabetiske og fik fedtlever. De mus, der kun spiste om natten,var i sammenligning raske. Idet de to grupper jo fik det samme antal kalorier, siger dette studie noget om, hvor vigtigt det er, hvornår vi spiser. Det er ikke godt at sprede sine kalorier over hele døgnet.

Hvad betyder det for mig og mine aftensnacks?

Musens og menneskets lever minder så meget om hinanden, at disse musestudier godt kan overføres til mennesker. Vi ved også fra studier af mennesker, der arbejder i skiftehold, at risikoen for fx diabetes og overvægt stiger, når man er aktiv på tidspunkter, hvor man iflg. sin døgnrytme burde sove og hvile.

Overordnet set betyder det, at du skal sørge for at overholde leverens hvile- og arbejdstider ved at følge din døgnrytme.

Mere detaljeret betyder det, at du skal faste i leverens hvileperiode, hvor den ikke er gearet til at tage imod næringsstoffer fra føde, men tværtimod er gearet til at faste, indtil det bliver morgen. Så nul kalorier efter aftensmaden ved 18-19-tiden indtil næste morgen. Og den der med, at du ikke kan sove, fordi du føler dig sulten, og så er det bedre at stå op og spise lidt; det er noget, der foregår i dit hoved. Din krop har ikke brug for mere mad, så det er bare en dårlig vane, du skal af med.