Forskere advarer: Bevaringen af truede dyr i zoologiske haver er alt for tilfældig.

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 15-01-2014

Mange zoologiske haver arbejder på at beskytte og opdrætte truede dyr, og der bruges rigtigt mange penge på det arbejde. Men indsatsen er for tilfældig, og de enkelte zoologiske havers projekter er for små til rigtigt at kunne batte noget. Der er brug for en større fælles strategisk indsats, hvis der skal komme noget fornuftigt ud af de mange millioner og al den gode vilje.

Det konkluderer økologerne Dalia A. Conde og Owen Jones fra Biologisk Institut og Fernando Colchero fra Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.

”Forekomsten af truede arter i de zoologiske haver afspejler ikke altid forekomsten af truede arter i naturen”, siger Dalia Conde.

Kun få truede fugle

Fx findes der kun få truede fuglearter i de zoologiske haver i forhold til hvor mange, der findes i verden. Omvendt findes der mange truede skildpadder (Testudines) og kødædende pungdyr (Dasyuromorphia).

For pungdyrenes vedkommende forklarer Dalia Conde det med, at der er stor fokus på disse dyrearter i australske zoologiske haver, og det bringer tallet op.

”For skildpadderne handler det formentlig om, at mange zoologiske haver overtager konfiskerede eksemplarer, der har været forsøgt handlet illegalt”, siger hun.

Forekomsten af truede dyrearter i zoologiske haver afspejler altså ikke altid forekomsten i naturen.

To grupper – skildpadderne og de kødædende pungdyr – er overrepræsenterede, mens de fleste grupper af truede dyrearter kan ses som værende tilfældige samlinger. Udover fuglene er truede amfibier, insektædende pattedyr (Eulipotyphyla) og gnavere (Rodentia) underrepræsenterede i verdens zoologiske haver. Faktisk findes der ikke en eneste af de 84 truede arter af insektædende pattedyr i de zoologiske haver. Blandt pattedyrene finder man ca. halvdelen af de truede arter i zoologiske haver (92 ud af 201).

Samlet set har 57 ud af de 59 ordener, der findes i zoologiske haver, en lavere andel af truede arter end hvis tallet skulle afspejle forekomsten i naturen.  

Ulovligt at flytte dyr

Dette misforhold er ikke den eneste udfordring for bevaringsarbejdet i de zoologiske haver, påpeger forfatterne:

”Mange zoologiske haver har små bestande af en truet art og kæmper med at få den til at vokse. De har brug for at kunne udveksle erfaringer og individer med andre bestande for at få en sundt voksende bestand, Men det er svært, for ikke at sige umuligt, når der er flere tusinde kilometer til den nærmeste bestand af samme art, og når det er så svært at få tilladelse til at udveksle dyr”, forklarer de.

De store afstande kan gøre det så besværligt at arbejde sammen om populationer af samme truede art, at de zoologiske haver helt opgiver.

”Den strikse lovgivning er effektiv i kampen mod ulovlig handel med truede dyr. Men den forhindrer også zoologiske haver i at udveksle dyr, og det er et enormt problem for arbejdet med at opdrætte truede dyr”, siger Dalia Conde.

”Zoologiske haver bliver nødt til at kunne arbejde sammen.  Ideelt set burde de zoologiske haver i en region gå sammen i klynge-samarbejder om bevaringen af den eller de samme arter”, mener forskerne.

De peger på flere fordele ved klynge-samarbejder:

”De zoologiske haver får kort afstand til hinanden og dermed lettere adgang til hinandens populationer. Så kan de arbejde sammen om en stor population på fx 250 dyr fordelt i forskellige haver i klyngen. Sådan en population vil være mindre sårbar end en population på fx 50 dyr i en have uden kontakt med andre populationer af samme art”, siger Dalia Conde og fortsætter:

”Et sådan strategisk samarbejde kan betyde, at den enkelte zoologiske have skal have færre arter, men det vil give et boost til bevaringsarbejdet. Sådan et samarbejde er dog kun muligt, hvis haverne er medlem af et globalt netværk, hvor man kan overvåge en truet arts tilstand alle steder i verden. Flere zoologiske haver burde blive medlem af sådanne netværk.”

Forskerne pointerer, at skønt bevarings- og opdrætsarbejde i zoologiske haver er vigtige tiltag, så må dette arbejde ikke tage fokus fra arbejdet med at bevare truede dyrs naturlige levesteder.

”Opdræt i fangenskab er et bevaringsværktøj, ikke et mål i sig selv. Målet er at bevare dyrenes leveområder og de økosystemer, som de indgår i”, understreger Dalia Conde.

Oversigt over truede arters forekomst i naturen og i ISIS zoologiske haver (medlemmer af International Species Information System)

Orden, navn	Antal truede arter fra denne orden i naturen	Antal truede arter fra denne orden i ISIS zoos
Insektædende pattedyr (Eulipotyphla)	84	0
Gnavere (Rodentia)	358	18
Kødædende pungdyr (Dasyuromorphia)	12	6
Børstesvin og guldmuldvarper (Afrosoricida)	17	0
Rovdyr (carnivora)	71	44
Hvaler og klovdyr (cetartiodactyla)	109	53
Flagermus (chiroptera)	173	11
Pungrotter (Didelphimorphia)	8	0
Planteæderpungdyr (Diprotodontia)	45	15
Harer, kaniner og pibeharer (Lagomorpha)	17	2
Uparrettåede hovdyr (Perissodactyla)	13	10
Menneskeaber (Primater)	201	92

Foto af australsk pungdyr, tasmansk djævel: Rebecca Spindler.

Ref: http://dx.doi.org/10.1371/journal.pone.0080311

Kontakt: Dalia Amor Conde, Max Planck Odense Center, Biologisk Institut. dalia@biology.sdu.dk. Tlf: 65502704

Dyr og zoologiske haver i tal

• Der findes 3.995 forskellige dyrearter (ca. 455.000 individer) i verdens 837 ISIS zoologiske haver. (haver, der er medlem af International Species Information System).
• 1 ud af 7 truede dyrearter findes i ISIS-haver, som vier 23 pct. af deres plads til truede dyrearter. Pattedyr udgør de fleste truede dyrearter i ISIS-haverne.  
• Organisationen World Association of Zoos and Aquariums (WAZA) burger 350 mio. dollars om året på bevaring af truede dyrs naturlige levesteder. Dertil er mange WAZA-medlemmer selv aktive i bevaringsprojekter.
• Hvert år besøger 140 mio. mennesker en zoo, der er medlem af European Association of Zoos and Aquariums. Det svarer til ca. hver femte borger i Europa.