”Alle ledende læger burde tage en Master i offentlig ledelse”

^{Af Susanne Siig Petersen} 

-  Hvilken forskel har din efteruddannelse i offentlig ledelse gjort for dig både som læge og som overlæge - og dermed som leder?

”Jeg er først og fremmest blevet en meget klogere leder, og jeg mener ganske enkelt, at alle ledende overlæger burde tage en Master i offentlig ledelse”.

- Hvordan har du oplevet det?

”De fleste ledende overlæger er jo stadig først og fremmest læger med et stort L. Og så sker der typisk dét, at de jo tager deres ledelsesopgaver som noget, der er lidt sekundært. Noget de tror, at de per automatik kan på rygraden. Men det kører jo ikke bare af sig selv. For det er jo bare ikke alle læger, der er selvledende”.

Lederegenskab er ikke en selvfølge 
Læger er som bekendt veluddannede akademikere, men at man er cand.med. og uddannet læge giver ikke automatiske forudsætninger for at træde ind i en lederstilling, mener Anni Ravnsbæk Jensen – og det er først og fremmest på det menneskelige plan, at hun føler, at FMOL har givet hende en masse værktøjer med i bagagen:

”At blive ledende overlæge uden at have nogen som helst forudsætninger for det, var virkelig en brat opvågning for mig. Men med min FMOL er jeg dels blevet en meget klogere leder, men jeg er først og fremmest blevet klogere på min egne reaktioner i forhold til det store krydspres, du er i som leder”.

Det personlige lederskab 
For Anni Ravnsbæk Jensen har en af de helt store udfordringer været det forhold, at hun pludselig skulle være leder blandt sine egne tidligere kolleger:

”Jeg er jo blevet leder i egne rækker, kan man sige. Og for mig har det været en overvindelse at skulle være leder for mine tidligere kolleger, hvor mange af dem er nogle af mine bedste venner. Det har været en nødvendig transformation, jeg har skulle gennemgå, som jeg ikke selv var bevidst om, inden jeg begyndte på uddannelsen”.

Derfor har der for Anni været et stort element af personlig udvikling i forbindelse med uddannelsen:

”Man kan jo ikke bare den ene dag sidde og have venindesnak og lave sjov, og så den næste dag være overordnet leder. Og her synes jeg, at jeg har lært en masse om det personlige lederskab, som har hjulpet mig godt på vej i en bevidstliggørelse omkring min egen lederrolle”.

Et godt sparringsnetværk
For Anni har det både været det teoretiske, men også relationerne til sine medstuderende, som har haft stor betydning for hendes personlige udvikling – det hun kalder for en transformation. 

”Man skal ikke undervurdere, hvor stor en opgave der ligger i at lede både opad og nedad. Og der har jeg fået nogle gode redskaber, for det er faktisk to forskellige discipliner. Her har jeg haft stor glæde af mine medstuderende i forhold til rollen med at lede nedad”.

De forstår min verden og de er i nogenlunde samme situation i forhold til det at skulle oversætte ledelse nedad i organisationen

- Kan du uddybe lidt i forhold til din rolle med at lede nedad?

”Det kræver helt klart noget andet at lede nedad. Der skal jo finde en eller anden form for oversættelse sted. Jeg er en budbringer, der skal bringe mening i vores organisation og gøre beslutninger forståelige for dem, der før hen var mine kolleger”.

Uddannelse i offentlig ledelse bør være obligatorisk 
For Anni Ravnsbæk Jensen har efteruddannelsen naturligvis taget en masse af hendes tid. Men den har også givet hende en masse teori og erfaringsudveksling, som hun tager med videre.

- Hvad har den største udfordring været for dig?

”For mig har den største udfordring været eksamenerne. Jeg har været tvunget til at læse litteratur på en ny måde. Man skal læse stoffet aktivt igennem. Det har kostet tid, men det har faktisk også været den mest givende del: At sætte sig nede og tvinge sig selv til at tænke sit eget lederskab igennem”.

- Ville du anbefale uddannelse til dine kolleger?

”Jeg synes, det burde være obligatorisk for alle læger i ledende stillinger. Vi kunne blive både meget bedre ledere – og meget mere ledere. Det ville kunne rykke ved hele vores sygehusvæsen”, slutter Anni Ravnsbæk Jensen. 

^{Interview og artikel: Susanne Siig Petersen, SDU}