Polarforskerens sidste timer

Jørgen Brønlund var en af deltagerne i den store Mylius Erichsens Danmarks-ekspedition til Grønland 1906-08. I 1907 omkom han af sult og forfrysninger i en grotte, men inden da gjorde han et sidste notat i sin dagbog:

”Omkom 79 Fjorden efter Forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin og kunde ikke videre af Forfrosninger i Fødderne og af Mørket”.

Danmarks-ekspeditionen var året før draget til Nordøstgrønland for at udforske og kortlægge det allernordligste Grønland og for at afgøre, om det 50.000 kvadratkilometer store Peary Land var en halvø eller en ø. Hvis det var en ø, ville den tilfalde amerikanerne. Hvis det var en halvø, ville den høre med til dansk territorium.

Tre deltagere døde

Det var efter et fejlslagent forsøg på at komme ind i Independence Fjord, at Jørgen Brønlund og to øvrige deltagere på ekspeditionens slædehold 1 til sidst måtte give op.

Få dage før Brønlund døde, omkom de to andre på slædehold 1; Mylius Erichsen og Niels Peter Høegh Hagen. Hverken deres lig eller dagbøger er siden blevet fundet.

Det blev Jørgen Brønlunds lig og hans dagbog imidlertid, og næsten lige siden har dagbogen befundet sig på Det Kongelige Bibliotek i København.

Dagbogens sidste side

Nu har kemikere fra Syddansk Universitet haft mulighed for at analysere en ganske bestemt del af dagbogens sidste beskrevne side; nærmere bestemt en lille sort klat under Jørgens Brønlunds sidste signatur.

Analyserne afslører, at klatten består af følgende komponenter: brændt gummi, forskellige olier, petroleum og afføring.

– Denne nye viden giver et enestående indblik i Brønlunds sidste timer, siger professor i kemi, Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Et sidste forsøg på at tænde ild

– Jeg kan næsten se for mig, hvordan han, svækket og med beskidte, rystende hænder, har forsøgt at få ild i en brænder, men at det er mislykkedes for ham.

Brønlund var som sidste overlevende nået frem til et depot på Lambert’s Land og havde til sin rådighed en LUX petroleumsbrænder, tændstikker og petroleum. Men der var ikke noget sprit til at forvarme brænderen med.

– Han har været nødt til at finde på noget andet for at få gang i brænderen. Man kan bruge papir eller olieret stof, men det er vanskeligt. Vi tror, at han har forsøgt sig med de fedtstoffer, han havde til rådighed, for den sorte plet indeholder spor af vegetabilsk olie og olier, der kan stamme fra fisk, dyr eller vokslys, siger Kaare Lund Rasmussen.

Blev fundet efter fire måneder

Plettens indhold af brændt gummi stammer formentlig fra en pakning i Lux brænderen. Pakningen kan være blevet brændt længe før Brønlunds ophold i grotten, men det kan også være sket i forbindelse med hans sidste forgæves forsøg på at få tændt ild.

Brønlunds lig og dagbog blev fundet fire måneder senere, da foråret kom, af Johan Peter Koch og Tobias Gabrielsen, der tog ud fra Danmarkshavn for at finde Slædehold 1.

Dagbogen lå ved Brønlund fødder og blev taget med tilbage til Danmarkshavn, hvorefter den kom videre til Det Kongelige Bibliotek i København, hvor den stadig befinder sig.

Brønlunds Lux brænder blev fundet i 1973 af det danske forsvars Sirius Patrulje. I forbindelse med gen-begravelsen af Brønlund i 1978 blev den doneret til Arktisk Institut i København.

Topbillede: Brønlund (tv) deltog også i Den Danske Litterære Ekspedition i 1902-04 sammen med Bertelsen, Mylius-Erichsen, Rasmussen og Moltke. © Wikipedia.