Beton opsuger store mængder CO2

Produktion af cement er den industri, som udleder mest CO2, men nu viser ny forskning, at det ser knap så sort ud for cementindustrien.

For første gang har et hold forskere kortlagt det globale CO2-regnskab over cements samlede livscyklus; Fra cementen bliver født i store ovne under 1500 grader, til det blandes med sand, sten og vand for at blive til store betonbyggerier, for til allersidst at knuses og eventuelt genanvendes i vores veje.

Det interessante er, at forskerne i cementens samlede CO2-regnskab også tager højde for, at betonen i sin levetid opsuger en stor del CO2, ligesom træerne. Effekten kalder forskerne for svampeeffekten, og deres beregninger er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.  

Svampeeffekt

– Cirka 30 procent af de samlede CO2-emissioner fra cementproduktionen bliver optaget af betonkonstruktioner, vores beregninger viser, at den globale fremtidige absorbering af CO2 vil være betydelig, siger professor Gang Liu fra Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet og peger på, at det især er bygninger og store vejkonstruktioner som tunneler og broer, der suger langt det meste.

Svampeeffekten er et resultat af en langsom proces kaldet karbonatisering, der sker, når kalken i cementen gennem årene reagerer med CO2 fra luften.

– For at foretage en retvisende fremskrivning, som tager højde for cementens tveæggede CO2-effekt - ved på den ene side at udlede CO2 i produktionen for derefter at opsuge CO2 over tid - er det nødvendigt at forudsige cementefterspørgslen og have et overblik over den samlede mængde af betonkonstruktioner, påpeger Gang Liu.

Billigt og populært

Beton er verdens mest populære byggemateriale. Det er billigt og let at arbejde med. Men hvad beton ikke koster på pengepungen, koster det til gengæld på CO2-kontoen. Beton består af sand, sten, vand og cement, og det er cementen, der er den store miljøsynder.

– Vores resultater viser tydeligt, at enhver politik eller initiativ, der sigter mod at bekæmpe cementproduktionens CO2-udledning skal tage højde for svampeeffekten, fordi alle beregninger viser, at der sker en betydelig ophobning af CO2 i beton over årene.

Samtidig understreger Gang Liu, at selv om svampeeffekten bliver indregnet i cementindustriens samlede klimaregnskab, ændrer det ikke på, at der er behov for radikale teknologiske fremskridt som opsamling og lagring af CO2, inden industrien kan aflevere et CO2-regnskab, der går til nul.

CO2-neutral i 2090

– Vores beregninger ud fra de mest optimistiske scenarier viser, at det kan lykkes cementindustrien af være CO2-neutral i 2090, siger Gang Liu:

– Det kræver, at der sættes massivt ind på flere forskellige fronter; Både i forhold til at effektivisere cementovnene, sørge for at energien i produktionen er bæredygtig og udnytte de fremtidige muligheder for at opfange CO2 i produktionen og lagre den.

Derudover er det nødvendigt at cementproducenterne sætter alle sejl ind på at udvikle en bæredygtig cement. Blandt andet ved at reducere klinkerindholdet i cement. Cementklinker er et mørkegråt granulat, som fremstilles ved opvarmning af kalksten og ler ved en temperatur på cirka 1400-1500 grader Celsius.  

Blandt andet har Aalborg Portland udviklet en cementtypen Futurecem, der muliggør 40 procent klinkerudskiftning i cement. Forskerne peger på, at hvis cements CO2-regnskab skal gå i nul i 2090 skal 73 procent af klinkerindholdet skiftes ud med et mere bæredygtig løsning i 2050.