Klenodier i kælderen
Syddansk Universitetsbibliotek ejer tusindvis af fine, gamle bøger. De sjældne og mest værdifulde opbevares i en særlig rara-samling, men der gøres stadig nye overraskende fund.
Da forskningsbibliotekar Jakob Povl Holck i efteråret blev projektansat på Syddansk Universitetsbibliotek, var det til en ganske særlig opgave. Han skulle undersøge en af bibliotekets ældste bogsamlinger og komme med et bud på, hvorvidt dele af den bør digitaliseres/scannes til gavn for forskere og andre interesserede.
Han startede derfor med at gå i kælderen og kigge i samlingen, som stammer fra Herlufsholm Skole, og alene de to første uger fandt han bøger til en værdi, der svarer til to gange hans egen årsløn.
- Samlingen er på over 40.000 bind, så vi gør stadig overraskende fund, blandt andet sjældne håndkolorerede kort, som man har troet var gået tabt, og flere hundrede år gamle førsteudgaver. Der er et stort forskningspotentiale i samlingen, men hvis forskere – danske som udenlandske – skal have mulighed for at finde bøger, der er relevante for deres forskning, skal hele samlingen registreres elektronisk, så de enkelte bøger bliver søgbare, siger Jakob Povl Holck, der understreger, at en eventuel scanning er én ting – den elektroniske registrering er en anden.
Bibliotek uden bøger
Man kan måske undre sig over, at fine gamle skrifter i læder og guld er endt på et universitet, som er knapt 50 år gammelt. Men Odense Universitet startede på en bar mark med nul bøger, så det gjaldt om hurtigt at få opbygget en samling, også af ældre bøger, som forskere og studerende havde brug for.
Derfor gik man strategisk efter at købe samlinger, gerne professorsamlinger, som indeholdt kernelitteratur inden for universitetets fagområder. Og i slutningen af 1960’erne fik universitetet mulighed for at købe den ældste del af Herlufsholm Skoles bibliotek, der har rødder tilbage til skolens stiftelse i 1565. Udover køb af samlinger har universitetsbiblioteket også fået rigtigt mange bogsamlinger som donationer.
- Vi har bare taget imod, men ikke haft ressourcer til at sortere det hele, så vi har ikke overblik over, hvad vi har i kælderen. Der har gennem årene været et stort fokus på at bygge et universitetsbibliotek op, men nu – 50 år senere – kan vi vist godt sige, at biblioteket er færdigt, siger bibliotekschef Bertil F. Dorch.
I dag indkøbes mange magasiner og bøger kun i digitale udgaver, men universitetsbiblioteket bruger stadig fem millioner kroner om året på trykte bøger.
- Så vi har en klassisk udfordring. Vi skal løbende anskaffe nyt, men da vi ikke har ubegrænset plads, skal vi også løbende kassere materiale. I den sammenhæng er det vigtigt at få undersøgt de gamle samlinger, som vi enten har købt eller fået foræret, for vi ved reelt ikke, hvad der er i dem, og hvad der er værd at gemme, siger Bertil F. Dorch.
-Vi er ikke et nationalbibliotek eller et museum, der har en lovmæssig forpligtelse til at opbevare gamle ting for eftertiden. Vi skal ikke have værdifulde ting bare for at have dem. Vores egentlige funktion er at stille en tilgængelig samling til rådighed for forskere, studerende og andre interesserede. Derfor vil der være ting i samlingerne, som vi bør skaffe os af med, men vi skal også sørge for, at de bøger, som vi beholder, bliver registreret digitalt, så brugerne kan blive klar over, at vi har dem, siger Bertil F. Dorch.
Omkring 1200 af de mest kostbare og sjældne bøger er for længst registreret og optaget i bibliotekets rara-samling, som opbevares under særlige luftforhold bag låste døre. Disse bind kan kun beses i et særligt overvåget læserum.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
