Pris til SDU Eagles i IMECHE UAS Challenge
Nu gælder det om at forfine og videreudvikle dronesystemet før næste års IMECHE UAS Challenge 2020
SDU Eagles dystede i verdens største dronekonkurrence for studerende IMECHE UAS Challenge med 32 dronehold fra hele verden. Holdet har designet en helt ny type fastvingedrone, som skal bruges til humanitære opgaver som f.eks. nødhjælp til ufremkommelige områder.
SDU Eagles vandt prisen for Most Promising Team. "Juryen kunne virkelig godt lide vores drones design og kvalitet, og vi fik at vide, at vi er et af de mest positive, samarbejdsvillige og motiverede hold i konkurrencens historie," siger holdleder André Sousa, som læser mechanical engineering.
Nu gælder det om at forfine og videreudvikle dronesystemet før næste års IMECHE UAS Challenge 2020.
SDU Eagles er en frivillig studenterforening på SDU og består af 10-12 studerende, der brænder for droner og kommer fra flere forskellige studieretninger. Holdet er åbent for flere interesserede studerende.
Find SDU Eagles på Facebook