Patienter på Rygcenter Syddanmark mødes af stærkt fagligt miljø med høj grad af tværfaglighed, og projekterne i Rygmedicinsk Forskning gennemføres i høj grad i samarbejde med det øvrige personale i centeret. Særligt yder centerets personale et stort bidrag til rekrutteringen af patienter til enhedens forskellige projekter. I Rygmedicinsk Forskning formidler vi derfor også løbende status og resultater af projekter internt i Rygcenteret og understøtter den interne faglige udvikling blandt centerets personale. I Vores forskning samarbejder vi også med forskerkollegaer både nationalt og internationalt med henblik på at bidrage til solid og bredt forankret forskning, der kommer patienter med nakke- og rygsmerter til gavn. Enhedens forskning formidles gennem peer reviewed publikationer og konferencebidrag. Herudover formidles resultater på forskellig vis ud i relevante faglige fora og til enhedens interessenter.
IRS kan bedst forstås som et netværk bestående af knap 300 forskere i over 50 forskningsenheder med hver sin forskningsleder. Forskningsenhederne er forankret på 12 sygehuse i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
Læs mere
Forskningsnetværk ved Institut for Regional Sundhedsforskning