Skip to main content
DA / EN

Særlige regler for 4+4

Som studerende mangler du ved indskrivningen på 4+4-ordningen at bestå 60 ECTS for at erhverve kandidatgraden. Den første del(Del A) af dit ph.d.-studie skal derfor omfatte ph.d.-kursusaktivitet på 30 ECTS og kandidatkurser svarende til mindst 60 ECTS, heraf 30 ECTS til kvalifikationseksamen.

Det anbefales, at kursusprogrammet på del A omfatter en væsentlig del af det samlede kursusprogram, eventuelt kan hele kursusprogrammet (inkl. de 30 ECTS på del B) gennemføres på del A.

Kandidatfag, der ikke er godkendt i forhold til profilen for kandidatuddannelsen skal godkendes af det respektive studienævn. Alle fag, der følges ved en anden institution end SDU og som skal meritoverføres til kandidatdelen, skal endvidere forhåndsgodkendes af det respektive studienævn. Det er den ph.d.-studerendes ansvar selv at søge studienævnet om disse godkendelser.

Sidst opdateret: 13.12.2020