Mange mennesker i Danmark gør brug af teknologiske hjælpemidler i deres hverdag, og fremskridt inden for den teknologiske udvikling gør det muligt i stigende grad at udnytte teknologiske løsninger i hverdagen.
Temaet ’Teknologier og mennesker’ undersøger interaktionen mellem borgere, pårørende, sundhedsprofessionelle og andre, der i forbindelse med genoptræning, omsorg, pleje og sygdom kommer i berøring med teknologi og intelligente løsninger, og emnet fokuserer ligeledes på borgernes brug af og holdninger til teknologiske løsninger i hverdagen.