Håndtering af Demand-Response kapaciteten fra erhvervsbygninger
Nyt projekt skal demonstrere kontorbygningers evne til at levere fleksibilitetsydelser til de eksisterende markeder for fleksibilitet og til den lokale net-Operator.
Center for Energy Informatics har fået bevilling til et nyt projekt, "Håndtering af Demand-Response kapaciteten fra erhvervsbygninger". Projektet starter op 1. februar 2015.
Formål
Ved en udbredt anvendelse af Smart Grid teknologi forventer man, at DSO får mulighed for automatisk at justere el-forbruget hos kunderne i forhold til nettets belastningssituation. På den måde vil man kunne sikre, at den nødvendige netkapacitet opretholdes, og at spændingsgrænserne overholdes.
Projektets formål er at demonstrere, hvordan Smart Grid teknologi kan muliggøre, at erhvervs-/kontorbygninger med mange daglige brugere kan levere fleksibilitetsydelser til de eksisterende markeder for fleksibilitet - også til den lokale net-Operator (DSO).
Projektbeskrivelse
Projektet vil demonstrere kontorbygningers evne til at levere demand-reponse ydelser til de eksisterende markeder for fleksibilitet samt til den lokale net-operatør (DSO). I projektet implementeres en række DSO-ydelser. Ydelserne demonstreres på henholdsvis en nyopført 4.000 m2 kontorbygning med 200 lejere og en 15 år gammel 3.000 m2 kontorbygning med 80 lejere. Demonstrationen indeholder både tekniske test af leverance af fleksibilitetsydelser samt et studie af påvirkningen af lejernes komfort i kontorbygningerne under leverancen. Resultaterne af de udførte demonstrationer benyttes til simuleringer og analyser af værdien af fleksibilitetsleverancer på en model af den lokale DSOs eksisterende el-net.
Projektperiode
Projektet løber fra 1. februar 2015 til 31. januar 2018.