Ærø bliver netværkspartner i SDU-projekt – den grønne ø skal være endnu grønnere
Den lille perle i det sydfynske øhav, Ærø, producerer mere strøm end øen reelt har brug for. Paradoksalt nok, så er Ærø alligevel nødsaget til at eksportere og importere strøm for mønstret for indbyggernes strømforbrug passer ikke sammen med, hvornår energien produceres af seks store vindmøller ved den sydvestvendte kyst på øen. Det problem skal et Interreg-projekt med SDU som leadpartner nu råde bod på.
Vi ved det godt, det er bedst at købe lokalt. Hvis prisen er den samme, så vil vi også til enhver tid vælge et Gråsten-æble fra den lokale gårdbutik fremfor et importeret Pink Lady-æble fra Brasilien. Fødevarer fra lokale producenter har kortere transporttid og dermed et lavere Co2-aftryk. Det samme gælder også for strøm. Det er bedre at bruge lokal strøm, for udover, at den ikke skal transporteres over store afstande, så er du også 100% sikker på, at den er grøn, hvis den kommer fra en vindmølle eller et solcelleanlæg i nærheden.
På Ærø har de seks store vindmøller, som egentlig burde dække øens strømbehov, men det er ikke tilfældet. Problemet er, at beboerne på den idylliske ø i det sydfynske øhav altid ikke bruger strømmen, når den bliver produceret.
- Vores forbrugsmønster er simpelt: Vi bruger hovedparten af vor energi i løbet af to timer om morgenen, og så i løbet af tre timer om eftermiddagen. Vi har stort set ikke noget forbrug om natten. Det ville være optimalt at kunne optage og lagre noget af den energi, som vindmøllerne producerer om natten, hvor de ofte laver meget energi, og så bruge det senere, fortæller vedvarende energi koordinator, Jess Heinemann, fra Teknisk Afdeling ved Ærø Kommune.
Klog strøm
Og det skal et forskningsprojekt ved navn carpeDIEM hjælpe med. Projektet er et dansk-tysk forskningssamarbejde, hvor sidste del af navnet står for Distributed Intelligent Energy Management. Det betyder, at mest mulig energi fra lokale energiproducenter skal bruges lokalt ved at lade elektriske enheder (f.eks. elbiler, elbusser, elfærger, batterier osv.) ved hjælp af et intelligent styresystem, som koordinerer og timer ladningen optimalt.
- Reelt set har vi et mismatch mellem produktions- og forbrugsmønster, når det kommer til energi. Det kan løses på to måder. Enten ved at lagre energien ved hjælp af f.eks. et stort eller flere små batterier eller ved at bruge det som vi kalder Low Shifting, fortæller projektleder Robert Brehm fra SDU Sønderborg.
Forskeren fortæller videre, at en tysk landsby, Dörpum, har fungeret som testlokation i forbindelse med projektet.
- Vi har sammen med firmaet cbb Software og Techniche Hochschule Lübeck udviklet en chargecontroller, som ikke blot kan regulere strømforbruget, men også fungere som en kommunikationskanal mellem elektroniske enheder som f.eks. elbiler. Chargecontrolleren virker sådan, at den kan regulere strømmen, så det passer med belastningen. Det er det, vi definerer som Low Shifting. Samtidig viser de data vi har indsamlet, hvad der skal til for at gøre dette økonomisk rentabelt.
Økonomisk gevinst ved grøn, intelligent energi
Her kommer vi så til et kernepunkt i projektet. For drømmen om såkaldte Smart Grids, der bruger digital kommunikationsteknologi til at registrere og reagere på lokale ændringer af forbrug, har eksisteret længe. Smart Grid skal give forbrugerne mulighed for at være med til at producere strøm. Det kan ske fra solceller på eget tag eller fra elbilens ladestander. Idéen er, at har du strøm i overskud, skal du kunne sende din overskydende strøm ud i det intelligente netværk, som herefter sørger for at sende strømmen derhen, hvor andre behøver den. Problemet er bare, at det indtil nu ikke har været en god forretning.
- Lagring af strøm er essentielt, det viser vore indsamlede data, siger Robert Brehm.
Ganske pudsigt, så kan en af el-nettets største udfordringer ende med at blive løsningen på problemet.
- Elbilerne bliver snart en del af vor hverdag. Når folk kommer hjem fra arbejde klokken 17.00 og sætter dem til at oplade, så vil der opstå en kæmpe spidsbelastning som vort nuværende elnet slet ikke er rustet til. Men hvis vi ser på elbilerne som mobile batterier, kan de rent faktisk blive en ressource i stedet for en belastning. Det kræver blot intelligent styring af strømmen.
Tilbage til vedvarende energi koordinator Jess Heinemann fra Teknisk Afdeling ved Ærø Kommune. Han ser store perspektiver i samarbejde med carpeDIEM-projektet.
- Enhver form for batteriteknologi og enhver form for lagring vil være godt for Ærø. Som det er nu, så sender vi grøn strøm væk, når vi har overskud, og så køber vi strøm, når vi har underskud. Vi ved reelt set ikke, hvor strømmen kommer fra – den kunne i teorien komme fra et kulværk i Tyskland.
Ærø kommune er trådte ind i carpeDIEM-projektet som netværkspartner i begyndelsen af 2018, og er nu gået med som reel partner i ansøgningen om forlængelse i demonstrationsperioden. carpeDIEM-projektet er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.