Knap 43 millioner kroner til excellente SDU-forskere

De årlige bevillinger til Forskningsprojekt 2 fra Danmarks Frie Forskningsfond er netop uddelt, og hele syv SDU-forskere har modtaget bevilling til at forfølge deres mest innovative ideer og fremme nyskabende dansk forskning.

I alt har 52 danske forskere opnået en DFF-Forskningsprojekt2-bevilling ved årets uddeling.

Med hver en bevilling på ca. 6 millioner kroner får de syv talentfulde SDU-forskere nu mulighed for at folde deres egne bedste ideer ud inden for deres felt. Et DFF-Forskningsprojekt2 løber typisk over op til 4,5 år og er udført af flere forskere (herunder postdoc-kandidater og ph.d.-studerende).

Mere om forskerne og deres projekter

Anders Lyhne Christensen, professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet

Sværme af intelligente droner har mange anvendelsesmuligheder, for eksempel inden for eftersøgning og redning. Men på nuværende tidspunkt er samspillet mellem mennesker og droner kompliceret.

Det er her, førende forskere fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, sammen med eksperter fra Virginia Tech i USA og den danske dronevirksomhed Robotto, kommer ind i billedet. De har alle et ambitiøst mål om at gøre denne interaktion meget nemmere og mere intuitiv.

De planlægger at udvikle nye metoder til planlægning og styring af drone-missioner, som er nemme at bruge. Projektet har potentialet til at skabe banebrydende forbedringer inden for droneteknologi og styrke Danmarks position som en førende aktør inden for dette spændende og hastigt voksende felt.

Læs mere om Anders Lyhne Christensen

Morten Madsen, professor Mads Clausen Instituttet

Den grønne omstilling kræver store mængder solenergi, og der er derfor i dag et stort behov for bedre udnyttelse af tilgængelige plads til storskala solcelleanlæg. En måde at imødekomme dette på er at udvikle delvist gennemsigtige solceller, som kan integreres direkte i vinduer, drivhuse og på marker, uden at ændre på områdets oprindelige funktion.

I projektet ønskes at udnytte det bedste fra hhv. organiske og oxid tyndfilm til udvikling af fleksible og lette hybride solceller, der har en høj gennemsigtighed i en justerbar del af det synlige område af lysspektret.

Projektet kombinerer to forskningsgrupper, der er eksperter indenfor organiske solceller samt funktionelle oxider, med tre internationale projektpartnere, for at skubbe grænserne for gennemsigtige solcellers ydeevne udover hvad der er muligt i dag.

Læs mere om Morten Madsen

Christina Viskum Lytken Larsen, professor, Statens Institut for Folkesundhed

I Grønland har en tredjedel af alle børn oplevet en grad af svære opvækstvilkår, som at vokse op med vold eller alkoholproblemer i barndomshjemmet, eller at have oplevet seksuelle overgreb.

På baggrund af forskningen ved man, at svære opvækstvilkår ikke kun påvirker barnets trivsel, men har konsekvenser gennem hele livet, blandt andet ved at øge risikoen for sårbarhed, dårligt fysisk samt mentalt helbred og for tidlig død. På trods af, at mange børn har oplevet svære opvækstvilkår, er der på nuværende tidspunkt ingen forskning, der viser hvordan børn mellem 0-18 år har det på nationalt plan.

Projektets formål er derfor at undersøge børn og unges sundhed og trivsel i Grønland. Projektet vil således være det første projekt der giver os viden om hvordan børn og unge har det i Grønland, samt om hvilke livsvilkår der har betydning for deres helbred og trivsel.

Læs mere

Anders Grøntved, professor, Institut for Idræt og Biomekanik

I en verden, hvor digitale skærme er blevet en uundværlig del af vores dagligdag, har bekymringer om deres indflydelse på vores sundhed og adfærd fået øget opmærksomhed. Især blandt unge voksne er spørgsmålet om skærmbrugens påvirkning blevet særligt relevant, også set i lyset af denne aldersgruppes byrde med dårlig mental sundhed, søvnforstyrrelser og inaktivitet.

Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge, hvordan begrænsning af skærmbrug påvirker unge voksnes adfærd, fysiologiske stress og mentale helbred i et kontrolleret lodtrækningsstudie.

Den viden, vi indhenter fra forsøget, vil ikke kun kaste lys over skærmbrugens indvirkning på helbred og adfærd men vil også give os indblik i, hvordan digitale medier påvirker sociale fysiske interaktioner blandt unge voksne. Projektet vil kunne informere fremtidige retningslinjer for digital skærmbrug blandt den unge befolkning.

Læs mere

Søren Harnow Klausen, professor, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

Mange, ikke mindst unge, mennesker lever i stigende grad deres liv online eller bevæger sig frit imellem virtuelle og fysiske rum. Men onlineaktiviteter og virtual reality anses af mange, inklusive de unge selv, stadig for at være mindre gode eller sunde end livet i den ”virkelige" verden.

Projektet vil kaste et fordomsfrit blik på muligheden for livskvalitet i mere eller mindre virtuelle omgivelser. Det består dels i en filosofisk undersøgelse af værdien og betydningen af virkelighed, autenticitet, socialt samvær, kropslig aktivitet, selvudfoldelse og det at udrette noget. Dels består det i empiriske, interviewbaserede studier af personer – fx udsatte personer - for hvem virtuelle rum spiller en særlig rolle.

Projektet vil både bidrage til vores grundlæggende forståelse af hvad det vil sige at leve et godt liv og til fremtidige undersøgelser og design af virtuelle omgivelser og retningslinjer for brugen af dem.

Læs mere

Nikolaj Elf, HUM, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

Mange elever lykkes ikke med at blive gode skrivere i folkeskolen. Forskningsprojektet undersøger, hvordan elevers skriveridentitet relaterer sig til deres skriveudvikling, som den kommer til udtryk i danskfaget.

Fra tidligere undersøgelser ved vi, at elevers skriveudvikling forløber forskelligt, og projektet undersøger derfor forskellige elevgrupper. Ligeledes ved vi, at elevers skriveridentitet påvirkes af mange faktorer, hvoraf projektet især retter fokus mod skriveundervisning, skriveopgaver, feedbackaktiviteter og erfaringer med skrivning uden for skolen. Projektet er organiseret i fire delprojekter, hvoraf de tre empiriske projekter alle anlægger et elevcentreret perspektiv.

Baseret på de tre delprojekters resultater udvikles en teoretisk model for relationen mellem skriveridentitet og skriverudvikling. Modellen tænkes brugt af lærere, ledere og forskere i bestræbelserne på at styrke alle elevers skrivning og deltagelsesmuligheder i uddannelse og samfund.

Læs mere

Jessica Maren Buchtik Ortner Nielsen, lektor, Det Humanistiske Fakultet

Michael Rothberg gør med sit begreb ”the implicated subject” opmærksom på, at kolonisering har givet Vesten nogle fordele, som vi stadig nyder godt af, hvorfor vi stadig har et moralsk ansvar for fortidens forbrydelser.

Dette projekt undersøger, hvordan tysk og italiensk postkolonial litteratur og aktivisme gør opmærksom på de to nationers fortid som kolonimagter, en fortid som begge lande har været sene til at anerkende. Dette skyldes ikke mindst, at andre forbrydelser har taget rampelyset: I Tyskland er det erindringen om Holocaust og i Italien er det erindringen om fascismen.

Vi foreslår, at litteratur og aktivisme er to indbyrdes komplementerende måder, hvorpå disse landes fortid gentænkes. Postkolonial litteratur repræsenterer landenes marginaliserede erindring om kolonifortiden, mens aktivister kæmper for at ændre de konkrete spor efter kolonialisme i bybilledet. På den måde bidrager litteratur og aktivisme til en diskussion af landenes etiske ansvar i dag – en diskussion som kun langsomt kommer i gang i Danmark.

Læs mere