28. november 2024 kl. 9-18
Procedurekonkurrence 2024
Hvert år har alle jurastuderende på SDU muligheden for at prøve rollen som advokat i en fiktiv retssag. Rammen er som i en rigtig retssal, og du vil blive bedømt af en dommer og to advokater, og ud over æren er der pengepræmier til vinderne.
Konkurrencen giver dig en unik chance for en oplevelse, som de færreste får lov til at prøve:
- Prøve juraen på en anden måde med rigtige dommere
- Få en sjov, spændende og lærerig dag i selskab med andre dygtige studerende
- Få finpudset din argumentationsteknik
- Få noget godt og meget relevant at skrive på dit cv
Læs meget mere om vores konkurrence på https://www.sdu.dk/.../juridi.../arrangementer/sdu_procedure
31. oktober-1. november 2024 kl. 9.30-17
"Nordic Offshore Wind Conference: Connecting the Baltic Sea with the North Sea"
(In English below)
Du har nu mulighed for at blive klogere på offshorevindindustrien i Norden.
Til oktober samler Juridisk Institut og SDU's Institut for Erhverv og Bæredygtighed nemlig forskere, praktikere, beslutningstagere, NGO'er og øvrige interessenter fra den nordiske offshorevindindustri for:
* at dele ekspertise og viden inden for offshorevind
* at diskutere, hvordan de nordiske lande kan drage fordel af hinandens erfaringer og viden ifm. den hurtige udvikling af offshorevindkraft
* at identificere muligheder for at harmonisere reguleringer af offshorevind på tværs af de nordiske lande
* i sidste ende at bidrage til udviklingen af en integreret nordisk model for bæredygtig offshorevind for at bidrage til målet om klimaneutralitet
Der er tale om en todages konference, som er gratis og åben for alle interesserede.
Bemærk: Tilmelding er nødvendig, og der er plads til 50 deltagere.
------------------------------------------
You now have the opportunity to learn more about the offshore wind industry in the Nordic region.
In October, the Department of Law and SDU’s Department of Business and Sustainability will bring together experts, practitioners, policymakers, NGOs, and other stakeholders from the Nordic offshore wind industry to:
* share expertise and knowledge in offshore wind
* discuss how the Nordic countries can benefit from each other’s experience and knowledge in connection with the rapid development of offshore wind power
* identify opportunities to harmonize regulations of offshore wind across the Nordic countries
* ultimately contribute to developing an integrated Nordic model for sustainable offshore wind to contribute to the net zero goal
The two-day conference is free and open to everyone.
Note: Registration is necessary, and the conference can accommodate 50 participants.
Tidligere arrangementer på Juridisk Institut
30. september 2024 kl. 12-15.45
Energiforsyning og konkurrencen – hvor står vi nu?
Den 30. september 2024 afholder vi en halvdagskonference med fokus på grænselandet mellem energi og konkurrence.
En række emner som Foreign Direct Invest, statsstøtte, priskoordinering, data, AI og netinvesteringer vil blive behandlet af en række eksperter fra advokatsektoren og brancheorganisationer.
Konferencen indledes kl. 12 af Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune og formand for Danske Fjernvarme.
Du har også mulighed for at deltage i en uformel frokost kl. 11.15 (i Auditorie 1).
Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem Christian Bergqvist, lektor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og Bent Ole Gram Mortensen, professor på Juridisk Institut på SDU.
Konferencen er godkendt som advokatefteruddannelse svarende til tre timer (seks oplæg a 30 min.).
Deltagelse er gratis, hvad enten du deltager fysisk eller online – men tilmelding er nødvendig og skal ske på https://event.sdu.dk/energiforsyningogkonkurrencenhvorstaarvinu senest den 25. september 2024
29. april 2024 kl. 13-16
Seminar/kursus: "Fra corpus juris til moderne dansk ret – Latin for jurister II"
Latin for jurister II fokuserer både på retshistorie, sprogforståelse og moderne retskultur og belyser, hvordan klassiske juridiske begreber som culpa, adækvans, reformatio in pejus, condictio indebiti, lex specialis, dolus eventualis og de lege ferenda har præget det juridiske sprog, og hvordan ordene skal behandles grammatisk. Samtidig når vi over tre kursuslektioner fra de tolv tavlers love via Justinians lovsamling og lovskolen i Bologna frem til moderne tid, hvor lovtraditionen, som blev etableret med corpus juris, fortsat er fuldstændig afgørende for vores "danske" juridiske metode.
Undervisere på kurset er studieadjunkt Lærke Andersen, Institut for Sprogvidenskab, SDU, professor Frederik Waage, Juridisk Institut, SDU, samt professor Christian Høgel, Lunds Universitet.
Kurset er åbent for SDU-studerende og -ansatte og ligeledes åbent for eksterne juridisk interesserede, fx advokater og advokatfuldmægtige, der kan optjene kursuspoint efter Advokatsamfundets regler.
Tilmelding er nødvendigt og skal ske på https://event.sdu.dk/latinforjuristerii senest den 19. april 2024. For studerende og ansatte på SDU er kurset gratis. For advokater gælder der et tilmeldingsgebyr på 250 kr., der dækker forplejning, kursusbevis mv.
Kurset er en opfølger på forelæsningsrækken ’Latin for jurister” fra 2019.
19. marts 2024 kl. 11-14
Juridisk og Erhvervsjuridisk Karrieredag 2024
Den 19. marts 2024 kl. 11-14 inviterer Juridisk Institut til "Juridisk og Erhvervsjuridisk Karrieredag 2024".
Eventen finder som altid sted på det store Campustorv på SDU i Odense, og der er plads til ca. 40 forskellige virksomheder/institutioner.
Til dette arrangement har virksomheder/institutioner mulighed for at vise, hvad de kan tilbyde som arbejdsplads. På deres egen stand kan de komme i direkte kontakt med fremtidige jurister og erhvervsjurister.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt og skal ske på https://event.sdu.dk/karrieredag2024 senest den 11. marts 2024.
OBS! I skal kun indsende én tilmelding pr. virksomhed/institution!
Maj 2022
Infomøde om ph.d.-uddannelsen
Den 16. maj 2022 kl. 16.30-18.00 holder Juridisk Institut infomøde om ph.d.-uddannelsen, hvor nogle af vores nuværende ph.d.-studerende vil fortælle om deres hverdag og deres ph.d.-forløb. Mødet afholdes på Juridisk Institut, men det er også muligt at deltage i via zoom.
Læs mere om infomødet her: https://bit.ly/3MSbMs9
Marts 2022
Procedurekonkurrence 2022
Hvert år i marts/april afholder Juridisk Institut en procedurekonkurrence, hvor du som jurastuderende kan få lov til at prøve procedering i praksis i en lærerig dyst mod din medstuderende.
Du får lov til at afprøve rollen som advokat i en fiktiv retssag og kan dermed få trænet dine evner inden for argumentationsteknik og juridisk strategiplanlægning. Der er pengepræmie på spil!
Rammen for begivenheden er Retten i Odense, og dette års konkurrence finder sted den 31. marts.
April 2021
Procedurekonkurrence 2021
Hvert år i marts/april afholder Juridisk Institut en procedurekonkurrence, hvor du som jurastuderende kan få lov til at prøve procedering i praksis i en lærerig dyst mod din medstuderende.
Du får lov til at afprøve rollen som advokat i en fiktiv retssag og kan dermed få trænet dine evner inden for argumentationsteknik og juridisk strategiplanlægning. Der er pengepræmie på spil!
Rammen for begivenheden er Retten i Odense, og dette års konkurrence finder sted den 29. april.
Juni 2020
Dimission
Dimissionen i sin traditionelle form er i år desværre aflyst, men vi arbejder p.t. på en alternativ løsning. Mere info følger.
Maj 2020
Moot Court Infomøde
Infomødet foregår i år online (grundet corona) og afholdes den 20. maj 2020. Ansøgningsfristen for at søge er 26. maj 2020.
April 2020 - AFLYST!
Procedurekonkurrence 2020
Hvert år i marts/april afholder Juridisk Institut en procedurekonkurrence, hvor du som jurastuderende kan få lov til at prøve procedering i praksis i en lærerig dyst mod din medstuderende.
Du får lov til at afprøve rollen som advokat i en fiktiv retssag og kan dermed få trænet dine evner inden for argumentationsteknik og juridisk strategiplanlægning. Der er pengepræmie på spil!
Rammen for begivenheden er Retten i Odense, og dette års konkurrence finder sted den 16. april.
Marts 2020
Borgermøde om Danmarks rapport til FN's Menneskerettighedsråd
Har du input til Danmarks 2020-rapport til FN's Menneskerettighedsråd? Så mød op til Udenrigsministeriet og Institut for Menneskerettigheders borgermøde på Syddansk Universitet onsdag den 4. marts 2020 kl. 11-13.
November 2019
Konference om offentlige virksomheders momsforhold
På konferencen diskuteres forskellige problemstillinger, der særligt vedrører offentlige virksomheders momsforhold, såsom offentlige virksomheders status som selvstændig afgiftspligtig person, energiafgifter, momskompensationsordningen og delvis momsfradragsret. Problemstillingerne vil blive diskuteret fra forskellige vinkler og perspektiver, idet talerne vil være forskere, offentlige virksomheder, advokater og rådgivere m.v. Konferencen er gratis og åben for alle, og alle er velkomne f.eks. offentlige og private virksomheder, revisorer, rådgivere, økonomi- og regnskabsmedarbejdere, forskere, studerende m.v.
August 2019
Nordisk Forskningskonference 2019: Digital forvaltning
I august 2019 er Juridisk Institut vært for Nordisk Forskningskonference i regi af det nordiske forvaltningsretlige forskningsnetværk. Konferencen afholdes i Odense Adelige Jomfrukloster.
Juni 2019
Dimission 2019
Fredag d. 28. juni fra kl. 14.00.-16.00 afholder Juridisk Institut dimission for de studerende.
Maj 2019
Moot Court 2019-2020
Torsdag d. 23. maj er der introduktionsmøde om deltagelse i Moot Court 2019.
April 2019
SDUs årlige Procedurekonkurrence
Hvert år i marts/april afholder Juridisk Institut en procedurekonkurrence, hvor du som studerende på jura kan få lov til at prøve procedering i praksis i en lærerig dyst mod din medstuderende.
Du får lov til at afprøve rollen som advokat i en fiktiv retssag.
Træn dine argumentationsteknikker og juridiske strategiplanlægning i kampen om pengepræmien!
Rammen for begivenheden er Retten i Odense.
Konkurrencen finde sted næste gang d. 25. april 2019.
Marts 2019
Medier og digitalisering af medier
21. marts afholder Legal Informatic Project et seminar omkring medier og digitalisering af medier i Odense Adelige Jomfrukloster. Du kan se programmet for dagen her, samt tilmelde dig seminaret.
Juridisk karrieredag
Juridisk Institut afholder hvert år en karrieredag for alle jurastuderende på BA-jur, HA /jur.), cand.jur. og cand. merc. jur. Arrangementet afholdes i samarbejde med Juridisk Forening og en række eksterne samarbejdspartnere fra offentlige institutioner og private virksomheder. Juridisk karrieredag finder i år sted d. 19. marts.
Løbende
Food for Thought
Juridisk Institut afholder 1-2 gange om måneden interne frokostmøder under navnet Food for Thought. Under frokostmøderne præsenteres forskellige emner inden for blandt andet igangværende forskning, uddannelsesrelaterede emner eller administrative emner.
Tidligere emner har blandt andet været ghettoret, forskningsfrihed samt Unbelonging – revocation of Danish citizenship for terror crimes.