Forskere finder sammenhæng mellem PFAS og børns IQ

Per- og polyfluoroalkyl stoffer (PFAS) har gennem årtier været mistænkt som sundhedsskadelige. PFAS overføres gennem moderkage og modermælk til fostre og nyfødte, hvilket har stor betydning, da de er under udvikling og derfor mere sårbare.

Især hjernen er følsom på grund af dens hurtige vækst og kompleksitet.

Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) har undersøgt, om der er sammenhæng mellem udsættelse for PFAS hos det ufødte barn og spædbarnet og efterfølgende kognitiv udvikling som 7-årig.

Studiet er baseret på data fra børn i Odense Børnekohorte. Undersøgelsen er en del af et ph.d.-projekt udført af Iben Have Beck på afdelingen for Klinisk Farmaci, Farmakologi og Miljømedicin på SDU.

PFAS fra mødre til fostre

Undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Epidemiology, viser, at høje koncentrationer af PFAS målt i mødrenes blod under graviditeten var sammenhængende med lidt lavere IQ score blandt deres børn i 7-års alderen.

- Vores resultater er bekymrende og understøtter mistanken om, at udsættelse for PFAS som foster kan være skadelig for hjernens udvikling. Det er dog vigtigt at understrege, at vi kun fandt beskedne fald i IQ, og at vores fund derfor formentlig ikke har stor betydning for det enkelte barn, fortæller Iben Have Beck og uddyber:

- Derimod kan selv små fald i IQ i en hel befolkning medføre store samfundsmæssige konsekvenser, da alle er udsat for PFAS.

I alt 967 gravide kvinder og deres børn deltog i undersøgelsen, hvor fem forskellige slags PFAS blev målt i blodprøver hos mødrene samt hos børnene i 18-måneders alderen.

Børnenes IQ blev vurderet i 7-års alderen af en psykolog på barnets skole ved hjælp af en forkortet version af en international afprøvet test; Wechsler Intelligence Score for Children version 5 (WISC-V).

I studiet var det ikke muligt at vurdere, om barnets egen udsættelse for PFAS havde betydning for fremtidig kognitiv udvikling.

Der blev ikke fundet sammenhæng mellem barnets PFAS-koncentrationer i blodet ved 18-måneders alderen og efterfølgende IQ i 7-års alderen, men resultaterne var vanskelige at tolke, fordi det ikke var muligt at adskille gavnlige effekter af amning fra potentielt skadelige effekter af udsættelse for PFAS.

- I de indledende analyser fandt vi uventet, at jo højere PFAS-koncentrationer barnet havde i blodet i 18-måneders alderen, des højere IQ havde barnet som 7-årig. Denne sammenhæng forsvandt dog, når vi tog højde for de kendte gavnlige effekter af amning i mere avancerede statistiske modeller, siger Iben Have Beck.

Flere målinger giver ny viden

Hun forklarer, at dette formentlig skyldes, at barnet hovedsagelig udsættes for PFAS gennem modermælken.

- Det er velkendt, at amning er vigtig og gavnlig for børns kognitive udvikling, hvilket dels tilskrives overførsel af vigtige fedt- og næringsstoffer men også tryghed og tilknytning, der opbygges i forbindelse med amning.

Forskerne havde kun mulighed for at tage højde for, hvor mange måneder børnene var ammet, men ikke for hvor meget eller hvor ofte børnene var ammet. De kunne derfor ikke adskille de velkendte gavnlige effekter af amning på IQ fra de potentielt skadelige effekter forårsaget af udsættelse for PFAS.

- Det bliver forhåbentlig muligt i fremtidige analyser, da vi i øjeblikket er ved at måle barnets PFAS i 5-års alderen og derfor kan undersøge om barnets egen udsættelse for PFAS har betydning for fremtidig kognitiv udvikling, slutter Iben Have Beck.

Studiet er udført i samarbejde mellem den miljømedicinske forskningsgruppe på afdelingen for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin og forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatri på SDU, Odense Børnekohorte, Odense Universitets Hospital (OUH) og Odense Kommune.

Læs den videnskabelige artikel her