Medicinstuderende får empati på recept

Mange af de danske læger, der uddannes i de kommende år, vurderer, at de har en høj empati, som ikke er faldende i takt med, at de når længere på studiet. Det konkluderer et nyt dansk studie fra SDU, hvor man har målt medicinstuderendes selvrapporterede empati. 

Der indgår data fra uddannelserne på SDU, AAU, AU og KU, og resultatet varierer i forhold til lignende studier fra udlandet. Det forklarer Elisabeth Assing Hvidt, der selv forsker i relationer og kommunikation i sundhedsvæsenet, herunder i empati mellem patient og behandler.

- Generelt set har danske medicinstuderende en høj empatiscore. I mange udenlandske undersøgelser om medicinstuderendes empati ser man et fald i de studerendes empatiscore fra første til sjette år af uddannelsen. Det har vi ikke fundet i vores undersøgelse, siger hun.

I svarene er der en tendens til, at man scorer højere, hvis man er kvinde, er i et forhold og hvis man gerne vil arbejde inden for et speciale med megen patientkontakt. 

- Vi kan se, at kvindelige kommende læger scorer højere end mandlige, og at de som har en partner har en højere score. Endelig kan vi se, at de, der ønsker at arbejde som psykiater eller almen praktiserende læge scorer højere end dem, der ønsker at blive patologer og kirurger.

- Og det er vel egentlig meget indlysende, at de, der gerne vil arbejde indenfor specialer, hvor relationen i sig selv udgør en betydningsfuld del af behandlingen, har den højeste empatiscore, siger Elisabeth Assing Hvidt.

Empati er vigtigt for kvaliteten i behandlingen 

Tidligere forskning har vist, at læger, der møder deres patienter med en empatisk attitude, opnår bedre behandlingsforløb og større behandlingseffekt. Derfor giver det god mening at have fokus på den empatiske del af lægegerningen under medicinuddannelsen.

 - Empati hos behandleren betyder, at patienten åbner op for at fortælle om symptomer og bekymringer, fordi patienten føler sig tryg i relationen. Det forbedrer diagnosticeringen, men skaber også en tiltro til behandlingen og en villighed til at følge behandlingsplanen og tage medicinen. 

- Den positive effekt af den gode læge-patient-relation kaldes også ”the drug doctor”, så lige præcis ”relationen som medikament” er meget vigtigt at have fokus på i uddannelsen af læger, siger Elisabeth Assing Hvidt.

Studiet rummer også en kvalitativ interviewundersøgelse, der blandt andet har haft til formål at generere viden om, hvilken betydning de studerende selv tillægger de humanistiske fag på uddannelsen.

Den del af undersøgelsen viser, at relationelle og kommunikative aspekter ved lægegerningen fylder for lidt på medicinstudiet. De studerende fortæller om, at de ”bløde fag” på studiet står i skyggen af de store læse- og eksamenstunge fag som anatomi og fysiologi, siger Elisabeth Assing Hvidt.

- Når de studerende taler om kommunikationsfaget, siger de, at de hellere vil bruge tid på det ”faglige” på studiet, hvilket jo siger noget om, hvad de tænker en læge primært skal kunne, påpeger hun.

De humanistiske fag på medicinuddannelsen, fx narrativ medicin, sundhedspsykologi og etik er små fag, hvor det typisk kun kræves, at man har været til stede ved undervisningen eller skrevet en afsluttende kort skriftlig opgave, der bedømmes som bestået/ikke bestået. 

Konsekvensen er, at fagene ikke prioriteres og værdisættes på samme niveau som de biomedicinske fag. Derfor mener Elisabeth Assing Hvidt, at man med fordel kunne arbejde mere på at integrere de humanistiske og biomedicinske fag.

- Dette kultur- og fokusskifte sker selvfølgelig ikke lige fra den ene dag til den anden, for det kræver, at der forandres og samarbejdes på mange strukturelle niveauer, hvoraf uddannelsesniveauet kun er én brik i puslespillet, siger hun.

Et kæmpe paradoks 

De kvalitative data fra interviewene belyser også et paradoks, der viser en manglende sammenhæng mellem uddannelse og klinik. 

Den ideelle lægeprofil med høj faglighed, et venligt sind og med patienten i fokus, som man præsenteres for på uddannelsen, harmonerer ofte ikke med den virkelighed, de studerende møder ude på hospitalerne. Her er der nemlig oftest slet ikke tid til at danne en relation til patienten.

- De studerende forklarer, at det at være empatisk over for patienterne ofte ikke er noget, der lægges vægt på i et tidspresset hospitalsmiljø. Det handler om at finde den rette diagnose eller behandling, og så er der ikke nok tid til at opfange, hvordan patienten egentlig har det.

Nogle studerende bliver faktisk undervejs i deres klinikophold lidt desillusionerede og lærer, at det at tale i øjenhøjde med patienten og vise empati er noget, sygeplejersker tager sig af – og i øvrigt nok er bedst til. De taler om, at empati bliver udliciteret til sygeplejersker, fortæller hun. 

Paradokset bliver større, fordi de studerende oplever, når de kommer ud i klinikken, at det faktisk giver rigtig god mening at arbejde med kommunikationen og relationen til de mennesker, de skal behandle. 

- De studerende siger, at det gør et stort indtryk på dem, når de oplever positive rollemodeller i klinikken, som er empatiske, eller når de selv sidder foran ”rigtige” patienter og oplever, hvilken forskel god kommunikation kan gøre – både for patienterne, men også for dem selv. 

De studerende skal også passe på sig selv  

Og selvom der er en værdi at hente ved at øge opmærksomheden på empati og relationsdannelse på uddannelsen, så ved Elisabeth Assing Hvidt og resten af forskerholdet godt, at det er vigtigt at gribe an med omtanke.

- Lægerne har rigtig meget at se til og lære, især som helt nyuddannede, hvor man måske samtidig er særligt bange for at begå fejl og mærke personlig usikkerhed og utilstrækkelighed, siger hun og forsætter:

- Men de humanistiske fag kan netop lære de studerende, at verden er kompleks, og at der typisk i den virkelige verden ikke kun er ét svar eller én løsning på en problemstilling. 

Kommunikationsuddannelsen ændres 

De mange indsigter fra undersøgelsen i empati på medicinuddannelsen vil forskerholdet tage med videre, og håbet er at kunne integrere undervisning i relationsdannelse, empati, compassion og sårbarhed noget mere i kommunikationsundervisningen på medicinuddannelsen på SDU fremadrettet. 

- Vi er lige nu i gang med dette optimeringsarbejde i samarbejde med Center for Forskning i Patientkommunikation på OUH og den nye kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg, siger Elisabeth Assing Hvidt. 

 - Digital kommunikation, herunder hvordan man viser empati og skaber relationer i digtiale konsultationer, er også ét af de områder, vi kommer til at have fokus på i kommunikationsundervisningen, så vi ruster de kommende læger til den digitale virkelighed, der venter dem derude, slutter hun. 

Læs de videnskabelige artikler: