Klimaforandringer skal på skoleskemaet

Hvordan underviser man i klimaforandringer og bæredygtig udvikling uden at indoktrinere eller indgyde angst i eleverne?

Dette spørgsmål optager mange folkeskolelærere – og så er det et spørgsmål, som SDU’s Center for Grundskoleforskning forsøger at besvare i et igangværende 3-årigt forskningsprojekt.

Ønsket er at komme med empirisk baseret viden om, hvad der faktisk foregår i undervisningen om den grønne omstilling, og hvordan man med fordel kan tilrettelægge undervisningen fremover.

Selvom studiet endnu ikke er afsluttet, kan forskerne godt drage nogle delkonklusioner ud fra møderne med elever og lærere på de besøgte skoler. På baggrund af besøgene har forskergruppen bragt de deltagende lærere og ledere sammen til en drøftelse for at se, om de tidlige fund kan valideres.

- Projektet foregår i tæt samarbejde med skolerne. Det er om, med og for grundskolen, og vi prøver at være i øjenhøjde med lærer- og ledelsesgruppen i vores dialog, så vi sikrer, de kan genkende sig selv i resultaterne, siger Martin Hauberg-Lund Laugesen, der er postdoc og har lavet feltarbejde på de medvirkende case-skoler.

Udvikler nyt rammeværktøj for undervisningen

Et af de tidlige fund er, at en af de helt store udfordringer ved at arbejde med klimaudfordringer og grøn omstilling i undervisningen er, at mange lærere har svært ved at finde den rette balance mellem at adressere krisens alvor og samtidig ikke gøre eleverne frygtsomme, modløse eller ligeglade.

- Lærerne føler en forpligtelse til at være optimistiske og til ikke at skræmme børnene og i værste fald gøre dem ængstelige. Samtidig skal de i undervisningen præsentere problematikkerne på en sagligt korrekt og fagligt relevant måde uden at blive politiserende, siger og tilføjer:

- Men flere af lærerne oplever en værdimæssig ambivalens. De er bange for at indoktrinere eller pådutte eleverne nogle særlige holdninger ved at undervise i f.eks. FN’s verdensmål, forklarer Martin Hauberg-Lund Laugesen og fortsætter:

- Flere lærere giver udtryk for, at de ønsker at ’slutte godt af’ inden timens afslutning med en form for håb, hvis de i undervisningen har haft fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Men der er også nogle, der bremser sig selv i at sætte fokus på klodens tilstand og fremtid, fordi de er i tvivl om, hvordan det egentlig kan gøres på en forsvarlig måde.

Opmærksom på elevernes følelser

En mulig pædagogisk løsning kan være, at lærerne begynder at arbejde mere indgående med elevernes sanser og følelser. Anerkende, at der med klimakrisen og grøn omstilling er tale om faglige områder, der kan påvirke eleverne meget, så man ikke risikerer at negligere de følelsesmæssige aspekter af emnerne.

Men den følelsesmæssige involvering kan også sætte lærernes rolle i klasselokalet i et nyt lys, og nogle lærere giver udtryk for, at det kan være nødvendigt med individuelle samtaler med enkelte elever i pausen.

- Fokus på klimakrisen kan hurtigt udvikle sig til nogle eksistentielle og nærmest invaliderende samtaler med eleverne. Klasselokalet skal ikke blive et terapirum, men lærerne gør klogt i at være opmærksom på elevernes bekymringer og faktisk inddrage disse i undervisningen i det omfang, det giver faglig mening, lyder det fra Martin Hauberg-Lund Laugesen.

Mange i den unge generation er både oplyste om klimakrisen og motiverede for at gøre en forskel. Derfor er der gode muligheder for at benytte undervisningen til at adressere de udfordringer, vi som samfund står over for.

Det vil åbne op for et ’globalt medborgerskabsoverblik’, som Nikolaj Elf, der er leder af SDU’s Center for Grundskoleforskning, formulerer det.

- Man får så at sige et bredere perspektiv på den verden, man er en del af nu og i fremtiden.

Klimakrisen er presserende for de unge

Mange elever vil rigtig gerne have den undervisning, fordi klimakrisen er så presserende for dem, forklarer Nikolaj Elf. Og ifølge ham er der meget, der tyder på, at en god vej at gå er at forankre undervisningen i lokale og nærværende forhold.

De unge kommer nemlig let til at føle en form for magtesløshed, når problemerne fremstår for store og abstrakte, forklarer han.

- Der vil naturligt opstå spørgsmål som ”hvad kan jeg selv gøre for at afhjælpe problemet?” i undervisningen, hvorfor det er fordelagtigt at bruge relaterbare eksempler, man i praksis kan gøre noget ved her og nu. Men samtidig er det vigtigt også at fastholde det globale, planetære perspektiv.

Sprog- og kulturfagene skal endnu mere på banen

Der har længe hersket en generel antagelse om, at undervisning i klimaforandringerne er noget, der hører til i naturfagene. Hvor man kan lære om hedebølger og smeltning af den grønlandske is. Men feltstudierne viser, at det er afgørende for undervisningskvaliteten, at udfordringerne adresseres i alle skolens fag.

- Vi har empirisk dokumentation for, at lærerne oplever, at sprog- og kulturfagene er mindst lige så vigtige som naturfagene, siger Martin Hauberg-Lund Laugesen.

- Vi er meget interesserede i at undersøge det nærmere, for meget tyder på, at undervisningen i klimakrisen og grøn omstilling ikke bør overlades til naturfagene alene, siger han og fortsætter:

- Hvis klimakrisen og grøn omstilling skal præsenteres bedst muligt for grundskoleeleverne, bør emnerne også inddrages systematisk i fx dansk, historie, kristendomskundskab og senere samfundsfag. Og helst i et koordineret samspil på tværs af fagene, siger han og uddyber:

- På den måde lærer eleverne, at både problemerne og løsningerne er komplekse og kræver, at man ser tingene på flere forskellige måder samtidig. Noget tyder endda på, at man kan være med til at løfte et helt fag ved at inddrage klimarelaterede eksempler i skoletiden, forklarer han.

- Forskning viser, at det generelt kan være svært at engagere eleverne i f.eks. matematik. Men klimaudfordringerne og en mere bæredygtig hverdag tilbyder nogle vedkommende eksempler, som matematiktimerne med god mening kan profitere af.

Yderligere pres på skolerne?

Forskergruppen har fået et indtryk af, at skolerne opfatter undervisningen i klimaforandringerne som et pres og et tyngende åg på deres skuldre.

Det opfattes af mange som endnu en tilføjelse til en skolehverdag, der i forvejen er hårdt spændt for med lange undervisningsdage. Men ligesom andre offentlige institutioner og virksomheder er også grundskolen nødt til at indføre den grønne omstilling helt lokalt.

- Som institution er skolen også nødt til at gentænke sig selv, så man eksempelvis ikke lærer eleverne, at affaldssortering betyder så og så meget for udledningen af CO2, hvorefter eleverne selv kan se skolen gøre det stik modsatte i dens egen skraldehåndtering, forklarer Nikolaj Elf, og tilføjer:

- Men det er mange skoler da heldigvis godt på vej med.

Nyt delstudie på vej

Selvom de første delstudier endnu ikke er afsluttet, er der allerede nu planlagt et tredje delstudie, der skal undersøge om tendenserne fra case-skolerne går igen hos en større gruppe af lærere og elever, så man i højere grad kan generalisere fundene fra feltarbejdet.

Både det kommende og de to igangværende delstudier har fokus på kvalitet i undervisningen om den grønne omstilling. For det haster, ifølge Nikolaj Elf, med at få skabt ny og værdifuld viden til at lave fremtidens læremidler.

- Vi ønsker at bidrage med ny og relevant viden om, hvad der foregår i klasserne og om, hvad der kan og bør foregå. Både ud fra hvad lærerne synes er vigtigt, og hvordan eleverne opfatter og engagerer sig i undervisningen. Vi håber, beskrivelserne kan inspirere hele sektoren og sætte skub til en generel udvikling i grundskolen, slutter han.