Græsk rigmand brugte genbrugsglas i sin villa

Selvom rigmandsvillaen fra antikken beliggende i det nuværende Tyrkiet har været udgravet og undersøgt både i 1856 og i 1990’erne, er det stadig muligt at vride ny information ud af den.

Det skyldes moderne kemiske analyser, der næsten uden at ødelægge en genstand kan afsløre fx hvilke grundstoffer, genstanden er skabt af, hvordan den er blevet bearbejdet, osv. Arkæometriske analyser hedder de, og dem er professor Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU, ekspert i.

Sammen med blandt andet kollegerne Thomas Delbey fra Cranfield University i England og de klassiske arkæologer Birte Poulsen og Poul Pedersen fra Aarhus Universitet og SDU har han netop publiceret en række nye arkæometriske analyser af 19, ca. 1600 år gamle mosaikstifter i tidsskriftet Heritage Science.

Et af verdens syv vidundere

Stifterne stammer fra en udgravning af en villa fra Senantikken, som lå i Halikarnassos (i dag Bodrum i Anatolien, Tyrkiet). Halikarnassos var bl.a. berømt for Mausolus’ overdådige gravmæle, som betragtedes som et af verdens syv vidundere.

Villaen var anlagt omkring to gårde, og de mange værelser var udsmykket med mosaikgulve. Udover geometriske mønstre var der også motiver af forskellige mytologiske figurer og scener hentet fra den græske mytologi; fx prinsesse Europa, der bliver bortført af guden Zeus i skikkelse af en tyr og Afrodite til havs i sin muslingeskal.

Også den noget yngre romerske forfatter Virgils historier er repræsenteret i motiverne.

Inskriptioner i gulvet har afsløret, at bygherren hed Charidemos, og at villaen blev bygget i midten af femte århundrede.

En kostbar luksus

Mosaikgulve var en kostbar luksus, der krævede, at man hentede de værdifulde råmaterialer hjem fra nær og fjern; fx hvid, grøn, sort og andre farver marmor fra stenbrud forskellige steder i middelhavsområdet, kalksten, atter andre stenarter, keramik og glas.

- Jeg fik 19 mosaikstifter til analyse i Danmark. Heraf var de syv af glas i forskellige farver; lilla, gul, rød og dyb rød. Jeg kan konkludere, at seks af dem sandsynligvis er lavet af genbrugsglas, fortæller Kaare Lund Rasmussen.

Denne konklusion bygger på en kemisk analyse, der hedder induktivt koblet plasma massespektrometri. Med den har forskerholdet bestemt koncentrationerne af ikke mindre end 27 grundstoffer, nogle af dem helt nede i en koncentration på milliardtedele af et gram.

Romernes magt svandt

- Vi kunne skelne mellem basis-glas fra Ægypten og basis-glas fra Mellemøsten, og vi kunne afgøre hvilke grundstoffer, de antikkens håndværkere tilsatte for at farve glassene og for at gøre dem matte i udseende, hvilket var det, man foretrak dengang, siger han.

Det er naturligvis vanskeligt at ekstrapolere fra kun syv glasmosaikstifter, men de nye resultater passer meget godt ind i det billede, man har af Anatolien i Senantikken.

I takt med at Romerrigets magt svandt ind, blev handelsruter nedlagt eller omlagt, hvilket sandsynligvis ledte til varemangel mange steder – herunder også på råmaterialer til glasproduktionen i Anatolien.

Dette sammenholdt med de historier, der var afbilledet på gulvene, gør det muligt for de klassiske arkæologer at sammensætte et mere detaljeret billede af, hvad der var på mode i Senantikken og hvad mulighederne var for den kunstneriske udfoldelse.