Alle børn skal ses og høres

Det er tid til at gøre noget fundamentalt anderledes, hvis man gerne vil nå og hjælpe alle børn, der har sproglige udfordringer. Som tingene er i dag, bliver alt for mange overset og får dermed ikke den hjælp, de har behov for.

Så klar er meldingen fra Laila Kjærbæk, lektor ved Center for Sprog og Læring på SDU, der sammen med forskerkollegaer har udgivet en ny bog, som belyser vigtigheden af, at børn får et veludviklet sprog allerede i de første år af livet.

Mange danske børn i alderen 0-6 år har sproglige problemer. Nogle af disse børn har gavn af, at den generelle sprogstimulering i dagtilbud og hjem intensiveres, men for nogen er udfordringerne så udtalte, at det kræver en specialiseret indsats, hvis ikke det skal påvirke den enkeltes trivsel, udvikling, læring og senere også skoleliv.

De langsigtede konsekvenser

Derfor er der brug for brug for langt mere fokus på børns sprogudvikling, understreger Laila Kjærbæk:

- Sproglige vanskeligheder kan påvirke børns trivsel her og nu, derfor er det vigtigt at få rettet op på hurtigt. For det kan få alvorlige, langsigtede konsekvenser, hvis man ikke får den rette hjælp og støtte i tide, siger hun og uddyber:

- Vi ved fra internationale studier, at et dårligt sprog kan påvirke barnets forløb i grundskolen og muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse.

Laila Kjærbæk fremhæver udviklingsmæssig sprogforstyrrelse som et eksempel. Det er de færreste, der kender til diagnosen – også blandt eksempelvis pædagoger og lærere – men den er omtrent lige så udbredt som fx ordblindhed. Det betyder, at der gennemsnitligt sidder ca. to elever i hver klasse, der er særligt udfordrede på sproget.

En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er en medfødt tilstand, hvor man har vanskeligt ved at lære og bruge sproget. Hvis der ikke tages hånd om det, kan det betyde en dårlig trivsel og læring her og nu, mens mere kritiske konsekvenser som manglende uddannelse og arbejdsløshed kan vente i fremtiden.

Fagpersonalet er nøglen

Laila Kjærbæk peger på, at det er tid til at kigge på indholdet af pædagoguddannelsen, hvor vigtigheden af et barns sprogudvikling fylder forsvindende lidt i forhold til, hvor afgørende det er for børns trivsel, udvikling og læring.

Dermed mangler der viden om, hvad man skal være opmærksom på for at identificere sprogligt udsatte børn, hvilken hjælp og støtte forskellige grupper af sprogligt udsatte børn har behov for, og ikke mindst hvilke børn, der skal henvises til en specialiseret indsats.

- Børns sprogudvikling påvirkes af miljøet, de vokser op i, men pædagoger og andre ressourcepersoner omkring børnene har en kæmpe mulighed for at påvirke sprogudviklingen i en positiv retning. Det kræver dog, at de ved, hvad de skal være opmærksomme på, hvad de skal gøre, og ikke mindst at de nødvendige ressourcer er til rådighed i dagtilbud og ved specialiserede enheder som fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

- Jeg håber, man anerkender, hvor meget sprog betyder for den sociale og faglige udvikling hos vores børn, og for hvordan de vil klare sig i skolen og senere i uddannelsessystemet. Vi skal have øget fokus på børns sprog allerede i vuggestue og børnehave – derfor er det vigtigt at pædagoger klædes på til sprogarbejdet allerede under uddannelsen.

En måde at spotte sproglige udfordringer hos børn på er at screene børnenes sproglige færdigheder via sprogtest. Også her mener Laila Kjærbæk, det er tid til fornyelse.

- Der er ikke evidens for, at en sprogtest fanger alle børn, der har behov for en ekstra indsats. Og jo yngre børnene er, desto mere usikker er testen. Desuden kræver det specialiseret viden, som ikke er del af den nuværende pædagoguddannelse, at gennemføre en sprogtest, aflæse resultaterne og omsætte dem til den sprogindsats, barnet har brug for.

- Jeg er ikke modstander af sprogtest, men sprogtest skal bruges med omtanke, og det samme skal de begrænsede ressourcer, der er til rådighed i dagtilbud, siger Kjærbæk.

Et spørgsmål om ressourcer

Hun suppleres af Ditte Boeg Thomsen, der er postdoc ved Københavns Universitet og medredaktør af bogen. Hun forklarer, at antallet af voksne i daginstitutionerne har stor betydning for småbørns sprogudvikling. Det at kunne bruge sproget vellykket i sociale kontekster er lige så vigtigt som at kende mange ord.

- Spørgsmålet om ressourcer er centralt. Noget, der virkelig støtter børns sproglige udvikling, er interaktion med voksne, som følger deres opmærksomhed, sætter ord på ting og oplevelser i hverdagen, giver plads til barnets bidrag og tilpasser kommunikationen til barnets niveau. På den måde lærer barnet samtidig at være en opmærksom samtalepartner.

Forældrene kan gøre meget

Også i forhold til vejledning af forældre kan man gøre det bedre - ifølge Laila Kjærbæk.

- Frem for at give forældrene ”lektier” for med fx farver og forholdsord, de skal øve med barnet, bør man i højere grad inspirere forældrene til at styrke barnets sprog ved at inddrage dem i naturlige interaktioner i hverdagen, fx i forbindelse med madlavning, indkøb og putning. Den mere specialiserede undervisning bør overlades til fagpersoner med den nødvendige specialviden.

Selvom Laila Kjærbæks og Ditte Boeg Thomsens nye bog ikke direkte henvender sig til forældre, er der også gode råd at hente ift. at sikre barnets sproglige udvikling helt fra fødslen og til det starter i skole. For forældre kan gøre meget, og så vil meget af sproget komme helt naturligt, forklarer Laila Kjærbæk.

- Det handler om at være nærværende og interagere med sit barn. Det er vigtigt, at man har øjenkontakt med sin baby, og at barnet kan se mors og fars ansigt, når de snakker med det. At forældrene følger barnets interesser, sætter ord på de ting, de ser og gør sammen, og at de gør en indsats for at forstå, hvad barnet forsøger at kommunikere, og imødekommer barnets behov.

Et fagligt opråb

Hele ansvaret ligger dog ikke på familiens skuldre, meget sikres igennem opvæksten blandt pædagoger, andre ressourcepersoner og andre børn.

Her håber Laila Kjærbæk, at bogen kan være med til at skubbe til nogle flere ressourcer til området, en større anerkendelse af de specifikke kompetencer faggrupper som pædagoger og logopæder har, og en større anerkendelse af sproget som en helt afgørende faktor for en god barndom og et godt liv.

- I sidste ende er det en politisk beslutning, men ud fra en forskningsmæssig vinkel er der behov for at gøre noget mere, end vi gør i dag, fastslår hun.