Når alt er prøvet - uden held

Flygtninge og indvandrere bliver tit fejlplaceret i sundhedsvæsenet. De får ikke en diagnose, får en forkert diagnose eller følger ikke deres behandling og ryger derfor ud og ind af sygehuset – uden at blive færdigbehandlede.

Sådan lyder det fra professor Morten Sodemann, der er professor i indvandrermedicin på SDU. 

- Patienterne føler sig ikke hørt og er utilfredse. Og i sundhedsvæsenet er vi sådan set også utilfredse med deres måde at håndtere sygdom på. Så det kunne jo være en win-win-situation at finde ud af, om det kan gøres bedre, siger han. 

Uafklarede patienter 

Så da Morten Sodemann i 2008 fik mulighed for at åbne Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, besluttede han at finde ud af, hvad der egentlig går galt med disse svære patienter. 

Klinikken lagde ud med at bede praktiserende læger i Odense om at henvise svære patienter til klinikken.    

- De sendte os nogle virkelig komplicerede sager. Kendetegnende for patienterne var, at de stadig var uafklarede, selv om de var vældig godt undersøgt. De havde fået skrevet 117 journaler, var blevet scannet 117 gange og havde fået taget næsten alle de blodprøver man kan tage, siger Morten Sodemann.

Tynget af andet end sygdom 

- Den måde vi i sundhedsvæsenet plejer at snakke med patienter på, havde åbenbart ikke virket særlig godt, så derfor besluttede vi at spørge patienterne om, hvad deres problemer var, fortæller han.

Det resulterede i samtaler, som ikke blot handlede om sygdom og relationer til lægen, men også om økonomi, familie, opholdstilladelse, pas, krigen i Afghanistan, sprog m.m. 

Det blev ret tydeligt, at der var tale om patienter, som var tyngede af flere andre problemer end de sygdomme og symptomer, som praktiserende læge og hospitalslæger undersøgte og behandlede dem for. 

- Når man går til en patient med det perspektiv, at du bliver nødt til at fortælle mig om dit liv og dine problemer, og du bliver sådan set også nødt til at hjælpe mig med en løsning, bliver det hurtigt klart, at der langt hen ad vejen er tale om almenmenneskelige problemstillinger.

Det handler om penge, om relationer, om usikkerhed og utryghed, om pårørende, om læger, der ikke hører efter, og om patienten, der har svært ved at blive hørt i kommunen, siger Morten Sodemann. 

Samtalerne med patienterne har fået Indvandrermedicinsk Klinik til at udvikle tre samtale-værktøjer, som det giver mere mening at tale ud fra end de journaler, som følger alle patienter i det danske sundhedsvæsen. 

Familie og netværk

Problemlisten er et af dem, en anden er livshistorien og det tredje er genogrammet, som er en grafisk oversigt over familiens sociale relationer til hinanden.

- Genogrammet bruger vi faktisk en del tid på, for det er et godt samtaleredskab. Vi tegner og prøver at lave en beskrivelse af deres netværk. Og der er forbavsende mange, der ikke har nogen fortrolige ud over familien. 

De er isolerede i deres eget minoritetsmiljø, fordi de har store helbredsmæssige udfordringer og måske er svære at være sammen med, siger Morten Sodemann.

Overblik og afklaring

Med brug af de tre værktøjer skabes et overblik over situationen og dermed mulighed for at tilrettelægge et forløb, der kan føre til, at patienterne afklares og bliver bedre til at håndtere deres sygdomme og følge behandlinger.

 Der er tale om forløb, som involverer samarbejde med andre afdelinger på sygehuset, praktiserende læge, kommunale myndigheder, familie m.m.  

- Vi betragter livshistorien og genogrammet som lige så vigtige diagnostiske redskaber som PET-scanning og blodprøver. Vi har med patienter at gøre, som gennem det offentlige system er blevet reduceret til en bunke problemer med diagnoser, en masse piller, en masse uro og støj. 

Genskabelse af tidligere version

- Vores arbejde går ud på at genfinde deres styrke og ressourcer. Vi forsøger sammen med patienten at genskabe en tidligere version af dem, som de bedre kan leve med i Danmark.

-Og det handler i høj grad om, at patienterne får tilstrækkeligt overskud til at begynde at tænke på, hvordan de var og hvad de drømte om, inden deres liv forandrede sig på grund af krig, traumer, sygdom m.m. siger Morten Sodemann.     

Over 1700 patienter er siden 2008 blevet behandlet på Indvandrermedicinsk Klinik, og evalueringer viser, at langt de fleste har brug for mindre hjælp fra sundhedsvæsenet, når de har været gennem et forløb på Indvandrermedicinsk Klinik. 

Helhedsorienteret blik

- Jeg må ærligt indrømme, at jeg – da vi startede for 10 år siden – slet ikke var klar over, at der var så mange patienter med så svære problemstillinger, og jeg kan sagtens forstå, at mine kolleger på andre afdelinger har givet op, siger Mortens Sodemann. 

Han fremhæver klinikkens helhedsorienterede blik, som er godt at have i et sundhedsvæsen, der er blevet så specialiseret, at særligt sårbare patienter risikerer at blive glemt eller pendulere rundt i systemerne uden at blive afklarede om deres sygdom. 

- Vi tager gerne på hjemmebesøg, følger patienten rundt til undersøgelser eller deltager i netværksmøder med kommunen. Det kan lyde tidskrævende, men vi sparer faktisk både patienternes og sundhedsvæsenets tid, siger Morten Sodemann.  

Patienterne på Indvandrermedicinsk Klinik har vist, at der især er tre værktøjer, som de føler sig trygge ved: Problemlisten, livshistorien, familielisten.

(Kilde: ”Sårbar? Det kan du selv være”. Redaktion Morten Sodemann, 2018.)