Er en ny type lobbyister på vej?
Et nyt forskningsprojekt skal afdække, om der er ved at opstå en ny tendens herhjemme, hvor særlige netværk forsøger at betale sig til politisk indflydelse
Antallet af tænketanke i Danmark er vokset i de seneste to årtier, og de deltager ofte aktivt i den politiske debat.
Men i skyggen af dem er der tilsyneladende ved at danne sig en ny form for lobbygrupper og netværk, som består af pengestærke personer, der målrettet betaler for at skabe sig indflydelse i konkrete enkeltsager.
Og i modsætning til de officielle tænketanke arbejder disse netværk gerne diskret, og de har især fokus på politiske emner og processer, der er vigtige for dem, men som ikke nødvendigvis har vælgernes og mediernes store bevågenhed.
”Det er en tendens, som vi kender fra USA, og som vi begynder at kunne se nogle mønstre af herhjemme.
- Men ud fra et forskningsmæssigt synspunkt ved vi endnu ikke noget om, hvor udbredt fænomenet er, eller hvordan det eventuelt foregår, fortæller Michael Baggesen Klitgaard, der er professor på Institut for Statskundskab på SDU.
Mød forskeren
Michael Baggesen Klitgaard er professor mso ved Institut for Statskundskab på SDU. Han forsker blandt andet i politiske interesseorganisationer og tænketanke, politiske processer, velfærdsreformer samt skatte- og arbejdsmarkedspolitik.
Derfor skal han nu i gang med et større forskningsprojekt, hvor han skal se på den nye tendens og den nye type lobbygrupper. Har de reel indflydelse på politik, og hvad gør de involverede i givet fald for at opnå deres mål? Hvordan arbejder de anderledes i forhold til mere officielle interessegrupper?
I forhold til det sidste spørgsmål peger Michael Baggesen Klitgaard på, at de nye netværk ser ud til at have en anden tilgang på i hvert fald ét punkt.
Ny strategi
─ Vi er vant til at tænke, at de, som er i stand til at skabe stor opmærksomhed, også er dem, der har stor betydning. Det er også sådan, mange tænketanke og interesseorganisationer traditionelt arbejder. Her gælder det om at stjæle borgernes opmærksomhed og vinde den offentlige debat, siger Michael Baggesen Klitgaard og tilføjer:
─ Men min teori er, at det er ved at ændre sig, og at nogle lobbygrupper vælger en helt anden strategi. De kæmper ikke nødvendigvis for nogle overordnede ideologiske synspunkter.
─ De er derimod opstået, fordi de har en fælles interesse i en bestemt sag. Og hvis magtfulde mennesker mødes i netværk, er det oplagt at tro, at de også ønsker indflydelse.
Erhvervsklubber modtager penge
Michael Baggesen Klitgaard peger blandt andet på, at partiernes såkaldte erhvervsklubber også kan være med til at understøtte en udvikling, hvor enkeltpersoner eller private netværk diskret kan udøve lobbyisme mod betaling.
Erhvervsklubberne modtager et årligt beløb fra medlemmer og sponsorer og tilbyder til gengæld, at disse kan komme med til udvalgte lukkede arrangementer, hvor indflydelsesrige medlemmer af partiet deltager.
Den første erhvervsklub, der blev stiftet herhjemme, var Den Liberale Erhvervsklub. Den er knyttet til Venstre og havde erhvervsmanden Fritz Schur som sin første formand.
Flere partier involveret
Siden har mindst tre andre partier – nemlig Konservative, Liberal Alliance samt Socialdemokratiet fået tilsvarende klubber, men de skilter ikke med deres aktiviteter.
Dog ved man, at erhvervsklubberne overfører penge til deres moderpartier, og at de private pengestrømme til partierne stiger.
”Det seneste nye er, at enkelte politikere endda er begyndt at have deres egne organisationer, som fungerer på tilsvarende måde.
Ved kommunal- og regionalvalget sidste år var det fremme, at klubberne også opererede på lokalt plan i forhold til at støtte bestemte kandidater med pengebeløb.
─ Generelt ved vi meget lidt om, hvad der foregår i disse netværk, og derfor er det vanskeligt at afgøre, hvad det eventuelt giver af indflydelse at være med, pointerer Michael Baggesen Klitgaard.
─ Men det er nærliggende at antage, at når interessegrupper køber sig adgang til partiernes erhvervsklubber, er det fordi de mener, at det kan svare sig., siger han.
Konkurrencen har ændret sig
Set over de seneste 30-40 år er Danmark gået fra at have stærke fag- og arbejdsgiverforeninger, der som lobbyister har fået konkurrence fra diverse tænketanke.
Og nu er der tilsyneladende opstået mere private netværk, som mod donationer skaffer sig adgang til at forsøge at påvirke politikere i bestemte sager.
─ Man kan sige, at da fagforeninger og tilsvarende grupper var rigtig stærke, kunne de tilbyde politikerne vælgere. Tænketankene, derimod, kan levere viden og argumenter. Og de nye interessegrupper tilbyder donationer og køber sig derved adgang til centrale politikere, fortæller Michael Baggesen Klitgaard.
Tænketanke
I Danmark anslås det, at der findes omkring 30 tænketanke. Den enkelte tænketank har en række ansatte, som producerer argumenter til den offentlige debat. Nogle tænketanke er privat finansierede og har et bestemt politisk sigte. Andre er forskningsbaserede og tilstræber at være uafhængige.
Politiske tænketanke:
- Center for Politiske Studier (CEPOS), grundlagt i 2004.
- Cevea, grundlagt i 2008
Den form for lobbyisme kaldes også stilhedens politik, og den er vanskelig at holde øje med, fordi vi reelt ikke hører om den, tilføjer han.
I det kommende forskningsprojekt vil han tage udgangspunkt i en række skattepolitiske beslutninger, som er blevet truffet i henholdsvis Danmark, Sverige, England og USA siden 1980’erne og frem til nu.
─ Jeg skal udvælge en række cases, og så vil jeg først se på selve beslutningen og derefter arbejde mig baglæns. Hvem har deltaget, og hvem har haft indflydelse? Hvordan har politikerne ageret, og hvordan er medierne blevet brugt? Hvordan er processen i det hele taget foregået, siger Michael Baggesen Klitgaard.
Denne artikel er fra SDU's magasin Ny Viden. Læs mere Ny Viden
Forskningsprojektet
- Projektet hedder ”Enter Donor Groups: Analyzing the Impact of a New Class of Political Groups” og er treårigt.
- Danmarks Frie Forskningsråd støtter med 2,6 millioner kroner.
- Michael Baggesen Klitgaard får mulighed for at ansætte en ph.d.-studerende i projektet.
- I sine metodevalg vil han skele til USA, hvor tilsvarende forskning har fundet sted.