Nyt middel på vej mod blindhed

Med alderen, eller som en konsekvens af diabetes, kan der opstå ændringer og karvækst i øjets nethinde, som fører til synsnedsættelse og i værste fald blindhed.

Disse ændringer forekommer både hos patienter med såkaldt aldersrelateret maculadegeneration (tidligere kaldet øjenforkalkning), og hos patienter med diabetisk maculaødem. Omkring 30.000 danskere lider af aldersrelateret maculadegeneration, mens der hvert år er cirka 500 nye tilfælde af diabetisk maculaødem i Danmark.

Aldersrelateret maculadegeneration er den hyppigste årsag til synstab hos mennesker over 60 år, mens diabetisk maculaødem er den hyppigste årsag hos yngre mennesker. I dag behandles lidelserne primært ved injektion i øjet af lægemidlet ’anti-VEGF’, der hæmmer karvækst.

Bivirkninger ved nuværende behandling

Den eksisterende behandling er effektiv for størstedelen, men patienterne skal gennemgå behandling med ubehagelige injektioner 6-12 gange årligt, og behandlingen er ikke effektiv mod arvævsdannelse i øjet. Derudover oplever en relativt stor andel af patienter slet ingen effekt af den eksisterende behandling,

Det nye lægemiddel, som forskerholdet fra SDU har udviklet, rammer et bestemt protein (MFAP4) i vævet omkring blodkar, og det har hos dyr har vist sig at være mere effektivt end eksisterende behandling.

Forskerne skal i det kommende projekt videreudvikle lægemidlet mod klinisk afprøvning hos patienter. De skal blandt andet undersøge om den nye behandling kan gives mindre hyppigt den eksisterende behandling, og om det kan hindre dannelsen af skadeligt arvæv.

Forsøg kan begynde

-Den nye investering fra Innovationsfonden betyder, at vi i løbet af blot to år kan modne vores lægemiddel til klinisk afprøvning. De meget vigtige forsøg, som investeringen tillader, er essentielle for den videre udvikling af lægemidlet og for designet af de kommende kliniske afprøvninger, fortæller Grith Lykke Sørensen, lektor på Institut for Molekylær Medicin på SDU og projektleder på udviklingen af det nye lægemiddel.

Det er netop disse forsøg, som Innovationsfonden investerer i. Dermed lukkes hullet mellem den basale forskning, der ligger til grund for opfindelsen, og den kliniske forskning i det endelige produkt. For at behandlingen imidlertid kan komme patienterne til glæde, kræver det, at der bliver indgået et samarbejde med bioteknologisk eller farmaceutisk virksomhed til at bistå den kliniske udvikling, der starter om cirka to år.

Folkene bag projektet omfatter institutleder, professor Uffe Holmskov, lektor Anders Schlosser og lektor Grith Lykke Sørensen fra SDU, og de har drevet den internationalt unikke forskning, der har karakteriseret MFAP4 molekylets rolle i mennesket og ved sygdom.

Forskergruppen fra SDU har allieret sig med professor David O Bates fra Nottingham Universitet, der er internationalt ledende indenfor VEGF–biologi og er ekspert i dyremodeller for øjenlidelser.