Når træning bliver til misbrug
Nogle motionister bliver afhængige af deres træning. Og er man først ramt, overhører man både advarslerne fra kroppen og familien. Det viser Danmarks første videnskabelige undersøgelse
For Morten begyndte det med, at han ville forbrænde mindst 600 kalorier på en time, når han var i fitnesscentret.
Siden blev det til tusind kalorier, og selv om hans krop var ved at kollapse af anstrengelse, besluttede han sig for at hæve målet til 1300 kalorier. Han vidste godt, at det var en dårlig spiral, men det blev en tvangstanke for ham, at han hele tiden skulle forbedre sig.
Øjnene var konstant rettet mod pulsuret, når han var i centret, og han fik dårlig samvittighed, hvis han ikke nåede sine mål. Og det eneste han tænkte på, var næste træningstime.
Afhængig af træning
Kirsten startede med at løbe distancer på 10 km. Så øgede hun til halvmaraton og maraton. Til sidst deltog hun i ekstremløb på 160 km.
Hun trænede tre gange om dagen, og hendes krop kunne slet ikke nå at restituere. Den var tværtimod så stresset, at hun ofte vågnede midt om natten – og så var hun nødt til at løbe en tur eller hoppe op på kondicyklen for at få ro.
Udadtil var hun en succes og modtog mange komplimenter på Facebook fra familie og venner, der var imponerede over hendes resultater. Men i virkeligheden løb hun sig længere og længere ind i en afhængighed, hun ikke kunne overskue.
Nyt forskningsområde
Både Morten og Kirsten er en del af materialet i den ph.d.-afhandling, som Mia Beck Lichtenstein fra Syddansk Universitet netop har forsvaret.
Det er den første ph.d.-afhandling, som fokuserer på danske motionister, der er blevet afhængige af at træne. Den bygger blandt andet på spørgeskemaundersøgelser med cirka 600 sportsudøvere, der enten dyrker fitness eller spiller fodbold.
For begge sportsgrene viser svarene, at cirka seks procent er afhængige af deres træning, og fokuserer man udelukkende på mænd under 40 år, er tallene endda lidt højere.
Træning betyder alt
- I praksis betyder det, at træningen bogstavelig talt er blevet det vigtigste i deres liv. Træning er det eneste, der kan regulere deres følelser, fortæller Mia Beck Lichtenstein.
Hun tilføjer, at træningsafhængige ofte øger træningsmængden og bliver voldsomt irriterede, hvis de ikke kan komme til at træne. Tit giver det anledning til konflikter med familien, fordi sporten prioriteres højere end alt andet.
Hvem bliver afhængige
- Nogle er konkurrencemennesker, hvor tingene kommer ud af kontrol. Andre bruger træningen som flugt fra personlige problemer som skilsmisse eller lavt selvværd. Men grundlæggende er det almindelige mennesker med job og familie, fortæller forskeren.
Hun tilføjer, at der ikke findes nogen officiel diagnose for træningsnarkomaner, men at de skal behandles som andre, der har et afhængighedsproblem.
- Psykologisk set kan træningen give en følelse af frirum, kontrol og identitet. Derfor magter de pågældende ikke selv at reducere deres træning. Det vil føles som et enormt afsavn og føre
til tristhed, vrede, uro, nedsat koncentration og søvnproblemer. De samme reaktioner ses hos misbrugere, der har abstinenser, påpeger Mia Beck Lichtenstein.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
