Traumefokuseret behandlingsmodel til børn udsat for overgreb
VIVE har evalueret en traumefokuseret behandlingsmodel, som skal udbredes i hele Danmark.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har evalueret behandlingsmetoden Trauma Focused Cognitive Behavioral Therapy (TF-CBT) hos børn i Børnehus Syd. Evalueringen viste en reduktion i PTSD, depression og en bedre trivsel hos børnene. Videnscenteret for Psykotraumatologi bistod VIVE med sagkyndig assistance til at gennemføre evalueringen. Det er besluttet at behandlingsmodellen skal udrulles i alle landets Børnehuse. Læs mere om behandlingsmodellen og VIVEs evaluering her.
Videnscenteret undersøger forekomsten af PTSD hos børn, samt validering af udredningsinstrumenter. Vores egen Odense Child Trauma Screening (OCTS) test er bl.a. taget i brug i Børnehuse landet over for at screene mod PTSD. Læs mere her om vores forskning indenfor børneområdet og Odense Child Trauma Screening (OCTS) testen.