Skip to main content
DA / EN

Bevilling

Projekter stiller skarpt på frafald på læreruddannelsen og det tværfaglige trivselsarbejde i grundskolen.

Lektor Anders Kruse Ljungdalh har modtaget i godt 6 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond til to projekter; et der søger at minimere frafaldet på læreruddannelserne, og et der sikrer endnu bedre faglige vurderinger, når en elev mistrives.

Af Caroline Zoffmann Jessen, , 10-10-2024

Projekt om frafald på læreruddannelserne

Projektet ”From dropout data to pedagogical doings” undersøger hvordan frafaldet på læreruddannelserne kan minimeres. Frafaldet på læreruddannelsen udfordrer den allerede stigende lærermangel, og på trods af stigende mængder viden om frafald på videregående uddannelser er frafaldet ikke blevet mindre.

I dette projekt kortlægges det, hvordan indsigter fra frafaldsdata kan undersøges og bruges til at udvikle til nye typer undervisning og ledelse.  Indsigter fra frafaldsdata kan dermed bruges til organisatorisk udvikling med henblik på at sænke frafaldet på læreruddannelsen.

Projekt om tværfagligt samarbejde om mistrivsel blandt elever

I projektet ”Noise in professional assessment” undersøges trivselsarbejdet i grundskolen. Flere elever mistrives i folkeskolen, og skolens lærere, socialrådgivere og pædagoger har et tværfagligt ansvar for at håndtere og forebygge mistrivsel blandt eleverne. 

Forebyggelse af dårlig trivsel er kompleks, og den beror på faglige vurderinger, som, ifølge international forskning, generelt kan være præget af bias og tilfældigheder. Dette projekt tester, ved hjælp at en bestemt mødeform, om sådanne vurderinger af elevers risiko for langvarig mistrivsel kan kvalificeres, og hvorvidt indsatserne i det forebyggende trivselsarbejde kan forbedres. 

Mødeformen indebærer blandt andet faglig drøftelse med udgangspunkt i gennemsnit af og forskelle i de fagprofessionelles individuelle, anonyme vurderinger af samme elev. Samtidig undersøges de fagprofessionelles forståelse af egen rolle og upartiskhed, når de udfører vurderinger.

Projektet bidrager med viden til gavn for skolens tværfaglige, forebyggende trivselsarbejde og løfter samtidig forskningen om de tre fagprofessioners risikovurderinger til et tværfagligt niveau. 

 
Mød forskeren

Lektor Anders Kruse Ljungdalh er tilknyttet Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

Læs mere

Redaktionen afsluttet: 10.10.2024